Gadesælgeren står og nynner lidt, mens han arbejder. Hænderne bevæger sig hurtigt, hælder den gule væske ned i en lille, aflang frysepose, binder en knude og svupper posen over i bunken til de andre. Han trykker låget godt på og ser sig omkring. Over hans spækkebræt hænger duften af citron som noget friskt og uventet i en støvet og beskidt gade, hvor den søde hørm af varmt, råddent affald ellers hersker. Han bestemmer sig til, at det er nok, smider alle de gule, skvulpende poser ned i en køletaske, hvor de lander på knasende knust is. Han er klar til de første kunder, der vil have en pose kold lemonade, lavet på vand, citron og sukker. Han venter et øjeblik i skyggen, om lidt skal han have sin trækvogn op til den rundkørsel, der hedder K4 eller Kilometer 4, fordi den ligger 4 kilometer fra den rundkørsel, som hedder Kilometer 0. Det er oppe ved K4, kunderne er, og de er der faktisk, siger Mohammed Adan. »Det går bedre, nu kan jeg holde mine fire børn i live med den her bod. Jeg tjener måske 2 dollar om dagen, og så kan vi spise os mætte. Jeg kan også høre på mine kunder, at de er gladere – og se, at de har flere penge«. Mohammed Adan står midt imellem det gamle og det nye Somalia. Over for ham er de ved at genopbygge skolen, der var skudt i stykker i et af de små slag, der skud for skud har pillet pynten og det meste andet af Mogadishu de seneste 22 år. Nu dækker stilladser og glat, fugtig cement bygningens arvæv. Bag lemonadeboden ses et grotesk syn: snuden af et stort hviderussisk fragtfly, der i marts 2007 blev skudt ned over byen og stadig ligger her og får alt andet til at se for småt ud. Mohammed har vendt ryggen til flyet, han vil hellere tale om at skrabe penge sammen til en bod til, så han kan tage lidt mere med hjem til familien, han forsørger. »Når der er fred, kan man tjene penge. Når de slås, skal vi være glade for bare at overleve«. Mogadishu set udefra I sin lyserøde skjorte og kække hat er Mohammed Adan en lille succesfortælling i et Mogadishu, der mest er kendt for sine tragedier og lidelseshistorie. De fleste, der kom til byen for første gang, ville se den sådan her: Store dele af byen er reduceret til en slagmark, med smadrede bygninger, som på en eller anden måde alle sammen har den samme farve, der ligger et sted mellem beige og beton. Regeringsbygninger reduceret til groteske skulpturer og en katolsk katedral, der er den smukkeste ruin i byen. LÆS OGSÅI Somalia spiller kvinder basketball med dødstrusler over hovedet Trappeskakter, der står alene tilbage, eller huse, hvor det kun er facaden, som er sprængt væk, så man kan se ind i de firkanter, der engang var hjem. Tilsyneladende tømt for farver og liv, og så pludselig en kulørt klat, så en til. En knaldrød fodboldtrøje i børnestørrelse, en kvinde i karrygult tørklæde. Det er husenes nye beboere: somaliere fra hele landet, som er flygtet fra hele landet til hovedstaden for at bo i små telte mellem ruinerne, hvor de roder i skraldet efter mad og tørrer tøj på snore spændt ud mellem teltene. Med jævne mellemrum genlyder byen af skud – specielt om aftenen. Ikke et enkelt knald hist og pist, men salver af skud, ildkampe, der fortsætter i minutter. Dagen efter ved ingen, hvem som skød, og de spørger heller ikke. Til gengæld melder radioen nærmest dagligt om likvideringer af soldater, embedsmænd, mediefolk og helt almindelige mennesker. Sågar landets mest berømte komiker, Abdi Jeylani Malaq Marshale, blev myrdet for tre uger siden, han var blandt andet berømt for at gøre grin med de militante islamister i al-Shabaab. »Så kan du selv regne ud, hvem der mon skød ham«, siger en somalisk journalist, der kendte komikeren, men ikke vil have sit navn i avisen – ikke engang i Danmark. »For der jo også somaliere i Danmark, og hvem ved, hvor din historie ender«. For al-Shabaab er stadig i byen, et år efter at de måtte opgive deres positioner i Mogadishu og indlede en retræte, der fortsætter i disse dage. Mange af byens beboere siger end ikke militsens navn højt og krymper sig, når en besøgende gør det. For de er her – det er også derfor, præsident Sheikh Sharif Sheikh Ahmad ynder at have selskab af adskillige pansrede mandskabsvogne, når han kører rundt i sin hovedstad.
Det er samme præsident, der ifølge en frisk FN-rapport om Somalia holder hånden under en kendt pirat og mistænkes for at have styret millioner af dollar fra udenlandske donorer over på sin egen konto. Flere attentatforsøg Soldaterne omkring præsidenten kan lige akkurat holde ham i live, trods flere attentatforsøg, men ellers er der ikke meget stabilitet at hente i landets engang så stolte hær.
