Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at antabus ikke længere bør betragtes som et behandlingsmiddel.
Foto: Finn Frandsen

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at antabus ikke længere bør betragtes som et behandlingsmiddel.

Viden

Gennembrud: Antabus forlænger livet hos kræftpatienter

Antabus, som man bruger til at afvænne et alkoholmisbrug, får kræftceller til at begå selvmord og forlænger livet hos kræftpatienter, antyder en ny international undersøgelse med dansk deltagelse. Det godkendte lægemiddel bejler dermed til at blive et nyt våben i kampen mod den dødelige sygdom.

Viden

Hvis man har slået sig på flasken og ikke kan slippe den igen, kan afvænningsmidlet Antabus være en vej til at komme ud af det vanedannende misbrug.

Antabus virker ved at forhindre nedbrydning af alkohol i leveren. Så hvis man drikker, mens man tager afvænningsmidlet, vil det fremkalde hovedpine, svimmelhed, ansigtsrødme, øget puls, kvalme og opkastning.

Hvis vores undersøgelse taler sandt, betyder det, at man ville kunne redde livet hos en ud af tre kræftpatienter med afvænningsmidlet.

Nu antyder et nyt opsigtsvækkende studie, at brugen af Antabus har en anden overraskende virkning, hvis man har en kræftsygdom, som en ud af tre danskere rammes af.

Reducerer kræftdødeligheden markant

Afvænningsmidlet kan tilsyneladende, hvis den nye undersøgelse holder stik, reducere dødeligheden af sygdommen med hele 33 procent hos patienter, der lider af kræft og herunder brystkræft, tarmkræft og prostatakræft, som er blandt de hyppigst forekommende kræftsygdomme blandt danskere.

»Vi har undersøgt kræftdødeligheden hos patienter, som har taget Antabus efter kræftdiagnosen og sammenlignet det med kræftpatienter, som stoppede med at tage Antabus før eller samtidig med, at de fik konstateret deres kræftsygdom. Her kan vi se, at Antabus i forbindelse med den traditionelle kræftbehandling synes at kunne reducere kræftdødeligheden med hele 33 procent, som er en meget markant reduktion. Hvis vores undersøgelse taler sandt, betyder det, at man ville kunne redde livet hos en ud af tre kræftpatienter med afvænningsmidlet«, siger seniorforsker Søren Friis fra Kræftens Bekæmpelse om det nye forskningsresultat, som i dag bliver offentliggjort i et af verdens førende tidsskrifter Nature.

Undersøgte kræftsyge alkoholikere

Forskerne er kommet frem til resultaterne ved at indsamle data fra kræft- og receptregistre fra 4.215 danske patienter mellem 35-85 år, som enten havde valgt at fortsætte deres brug af Antabus, efter de fik konstateret deres kræftsygdom eller havde valgt at lægge det på hylden i forbindelse med kræftdiagnosen.

Forskerne har så fulgt patienterne i op til 14 år og har i analysen taget hensyn til patienternes socioøkonomiske status, anden sygelighed, medicinforbrug og andre forhold, som kunne have indflydelse på deres chancer for at overleve sygdommen.

»Vores patientstudie har givet os et stærkt fingerpeg om, at der kan være en sammenhæng mellem forbruget af Antabus og kræftdødeligheden, og at Antabus måske har en evne til at bremse sygdommen hos patienterne. Vi kan dog ikke udelukke fra denne registerbaserede undersøgelse alene, at det er et højere alkoholforbrug hos de patienter, der ikke tager Antabus, som øger deres dødelighed«, siger Søren Friis.

Professor og klinikchef Ulrik Lassen fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, som ikke har deltaget i den aktuelle undersøgelse, finder resultaterne interessante.

»Det er utroligt spændende, at et gammelt og velafprøvet lægemiddel, som man har brugt til at behandle alkoholikere, måske på længere sigt kan blive en ny spiller i behandlingen af kræftsygdomme. Men der er en lang vej endnu, og man skal teste Antabus systematisk på patienter, før man kan bekræfte, om det har nogen som helst effekt som en tillægsbehandling til den traditionelle behandling«, siger Ulrik Lassen.

Antabus i søgelyset før

Det er ikke første gang, at Antabus kommer i søgelyset som potentiel kræftmedicin. Forsøg i laboratoriets verden har tidligere vist, at det aktive stof i Antabus, disulfiram, kan dræbe kræftceller i en petriskål og få kræftsvulster til at skrumpe hos kræftsyge mus.

Et 25 år gammelt studie har sågar vist, at det kræfthæmmende stof, som disulfiram bliver nedbrudt til inde i kroppen, kunne gøre en forskel i en forsøgsbehandling af kvinder med fremskreden brystkræft uden, at der nogensinde er blevet fulgt op på det.

Klipper kræftcellers livline over

De danske forskere har i deres aktuelle studie taget forskningen et skridt videre. For de er lykkedes med at lave en syntetisk udgave af det kræfthæmmende stof og har gjort den kræfthæmmende virkning endnu stærkere ved at lade stoffet indgå i et kompleks med kobber. Forskerne har også fundet ud af, hvordan det kræfthæmmende stof spænder ben for kræftcellerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har fundet ud af, at det kræfthæmmende stof, som Antabus bliver forvandlet til inde i kroppen, går ind og forstyrrer en mekanisme, som kræftceller bruger til at overleve. Man kan populært sige, at det kræfthæmmende stof klipper en livline over hos kræftcellerne, som får dem til at begå selvmord«, siger professor Jiri Bartek fra Kræftens Bekæmpelse, som har stået i spidsen for den internationale undersøgelse, hvor forskere fra blandt andet Tjekkiet, Kina og USA også har deltaget.

Klar til patientforsøg

De aktuelle resultater har skabt et solidt fundament til at indlede kontrollerede patientforsøg for at kunne bevise, om forskningsresultaterne holder vand.

»Hvis vi havde midlerne, ville vi være klar til at indlede patientforsøg, hvor vi med lodtrækning ville tilbyde kræftpatienter at få Antabus i forbindelse med den traditionelle kræftbehandling. Så vi under kontrollerede forhold kunne få undersøgt om vores foreløbige resultater er rigtige, og om det kræfthæmmende stof i Antabus kan forlænge livet hos kræftpatienter, som vores nuværende resultater antyder. Hvis forsøgene falder positivt ud, kunne Antabus hurtigt blive en del af standardbehandlingen, fordi Antabus allerede er godkendt som et sikkert lægemiddel med nogle acceptable bivirkninger, hvis patienten vel og mærke holder sig fra at drikke alkohol under behandlingen«, siger Jiri Bartek.

Jagter investorer

Men forskerne har et problem, der er til at tage at føle på. Patentet for det 60 år gamle lægemiddel er udløbet, og det gør det ifølge forskerne svært at tiltrække investorer i form af medicinalfirmaer til at finansiere de omkostningstunge patientforsøg.

»Det giver tilsyneladende ikke mening for et medicinalfirma at investere i en behandling, som de ikke kan tjene penge på bagefter. Så vi har indtil videre ikke kunnet rejse penge til at indlede de vigtige patientforsøg. Så længe finansieringen ikke er på plads, kan vi ikke komme videre med den potentielt lovende behandling«, siger Jiri Bartek, som er blevet kimet ned af verdenspressen i forbindelse med offentliggørelsen af det aktuelle forskningsgennembrud.

For tidligt at tage Antabus mod kræft

Forskerne kan ikke forhindre kræftpatienter i at tage sagen i egen hånd, uanset om de er alkoholikere eller ej, hvis de kan få deres praktiserende læge til at udskrive en recept til medicinen, som kan købes på landets apoteker. Men det er ikke noget forskerne bag undersøgelsen vil anbefale på nuværende tidspunkt.

Det kræfthæmmende stof klipper en livline over hos kræftcellerne, som får dem til at begå selvmord.

»Selv om vores forskning vækker håb om, at vi måske har fundet en ny lovende kræftmedicin, så er forskningen stadig i sin spæde vorden. Så på trods af, at vi nu har en bestyrket tro på, at Antabus kan gøre en forskel i behandlingen af kræftpatienter, så skal der kontrollerede patientforsøg til, før vi for alvor kan anbefale Antabus som en tillægsbehandling til den traditionelle kræftbehandling. Tiden er ikke moden til at give grønt lys til Antabus som et ekstra behandlingstilbud endnu, og der vil gå år, før vi står med den viden«, siger Søren Friis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis klinikchef Ulrik Lassen nu får det oplagte spørgsmål fra sine kræftpatienter, om de skal tage Antabus sammen med den behandling, som de ellers får mod deres sygdom, har han et hurtigt og klart svar:

»Det skal de bestemt ikke. For man har tidligere set eksempler på, at medicin, som blev brugt mod en anden sygdom og tegnede lovende i laboratorie- og dyreforsøg, ikke havde nogen som helst virkning, når det blev testet på kræftpatienter. Så man må tage nogle små skridt ad gangen og teste Antabus på kræftpatienter i nogle små veldefinerede forsøg, før man kan lure, hvilket potentiale lægemidlet har i den virkelige verden«, siger Ulrik Lassen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce