Mens vi i årtier har været vant til, at der var varme i rørerne og lys i lamperne, er kampen om, hvem der skal stå som vindere af fremtidens energiproduktion i fuld gang.

Kullet, der har været en pålidelig, men forurenende energikilde, er flere og flere steder på vej ud, og ind kommer alternative energikilder, som tilsammen skal levere den forsyningssikkerhed, vi har været vant til, men med mindre belastning for miljøet.

Og selv om brugen af fossile brændstoffer globalt set stadig langt fra er et overstået kapitel, er der ifølge Det Internationale Energi Agentur gode muligheder for at fordoble mængden af vedvarende energi over de kommende 25 år.

»Vi ser klare vindere de kommende 25 år - naturgas, og særligt vind og sol, kommer til at afløse vinderen gennem de seneste 25 år, kul«, siger Fatih Birol, der er IEA’s direktør. Han peger desuden på, at der ikke findes en simpel fortælling om den globale energis fremtid:

»I praksis vil det være regeringspolitikker, der afgør, hvor vi bevæger os hen herfra«, siger han i rapporten World Energy Outlook 2016.

Men hvordan ser mulighederne så ud? Vi tager et kig på fremtidens energikilder:

Olie: Den globale efterspørgsel vil fortsætte med at stige indtil 2040, vurderer WEO. Men samtidig vil efterspørgslen falde på visse områder, blandt andet til passagerbiler selv om antallet bliver fordoblet i løbet af det næste kvarte årti.

Årsag? Vi bliver bedre til at udnytte energien, og der vil komme flere elbiler på vores veje.

Den største trussel mod olien i denne tid er manglende investeringer i udvindingen. Ifølge WEO kan vi allerede om få år ryge ind i en betydelig risiko for mangel på både olie og gas, hvis de manglende investeringer fortsætter i blot et årstid endnu. Fra 2015 til 2016 var godkendelserne til nye projekter på det laveste niveau siden 1950.

Kul: Forbruget af kul vil stort set ikke stige i de næste 25 år. Efterspørgslen i blandt andet Kina begynder at gå tilbage i forsøget på at bekæmpe luftforurening og en stigende diversitet i energikilderne, men der er store regionale forskelle i efterspørgslen på kul.

Flere af de stærke økonomier vil tage store skridt for at udfase brugen af kul til fordel for blandt andet biobrændsel, der udleder mindre CO2.

Efterspørgslen på kul i EU og USA, som tilsammen tegner sig for omkring 1/6 af det globale kulforbrug, falder ifølge WEO med mere end henholdsvis 60 og 40 procent frem mod 2040, mens mindre stærke økonomier, fortrinsvis Indien og Sydøst-Asien, skal mobilisere flere energikilder for at imødekommende et stigende forbrug.

Naturgas: Gasforbruget er stigende næsten alle steder og vil få en større rolle i det globale energimix - eneste undtagelse er Japan, hvor atomkraft har fået nyt liv. Kina og Mellemøsten er de største kilder til vækst i forbruget af naturgas, men gas-markedet kommer også under pres og vil ifølge WEO bliver mere præget af konkurrence.

Desuden vil udvikling og faldende priser på vedvarende energiformer komme til at sætte naturgassen under pres.

Af nye spillere kommer i løbet af 2020´erne særligt Østafrika.

Sol og vind: Politiske tiltag til fordel for sol- og vindenergi vil hjælpe vedvarende energikilder til at udgøre 37 procent af el-produktionen i 2040.

Prisen på solenergi vil gennemsnitligt falde med 40-70 procent i 2040, mens prisen på vindenergi vil falde med yderligere 10-25 procent.

Vedvarende energikilder som sol og vind vil også i stigende grad blive brugt til at skabe varme, som er den største del af den globale efterspørgsel på energi.

Der vil primært være tale om bioenergi til opvarmning i industrien i udviklingsøkonomier i Asien, og solenergi til opvarmning af vand, som allerede er et etableret valg i mange lande heriblandt Kina, Sydafrika, Israel og Tyrkiet.

Biomasse:

I EU bruges bioenergi som træpiller og flis primært til opvarmning - både i private hjem med pillefyr og i industrien. Bioenergi udgjorde ifølge European Biomass Association i 2015 omkring 16 procent af den samlede energi brugt til opvarmning.

Da vi i Danmark har et veletableret fjernvarmesystem, hvor kraftvarmeværker og varmeværker producerer fjernvarme til 3,6 mio. danskere, bruges biomasse som træpiller, flis og halm i stigende grad til varmeproduktion herhjemme.

Ifølge brancheorganisationen Dansk Energi vil biomasse i 2020 have sparet klimaet for 7,4 mio. tons CO2 i forhold til 1990. Det svarer til mere end halvdelen af transportsektorens udledning eller over en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-reduktion.

Biomassen vil i 2020 have erstattet 1,6 mio. tons kul siden 1990 og reduceret naturgasforbruget med 55 procent siden årtusindskiftet