Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?

Guide: Her finder du Paris’ vilde sider

Betalt indhold: Stamsted for byens mad-rebeller, industrigarage omdannet til galleri og litterære saloner – vi guider til nogle vilde dage i byernes by.

Få byer i verden har så dekadent, berygtet og berømt en kulturhistorie som Paris.

I 1890erne dansede cabaretpigerne på Moulin Rouge, i 1920erne drak og skrev Hemingway og Fitzgerald sig gennem Latinerkvarteret, og i 1950erne diskuterede Sartre, Camus og Beauvoir eksistentialisme på Saint-German-des-Prés’ cafeer.

Efter at turisterne afløste eksistentialisterne på filosof-caféerne, kabaretterne blev mere polerede og prisstigninger pressede kunstnerne ud af byen, stod Paris imidlertid i skyggen af andre byer. Nattelivet rykkede til Berlin, britiske, tyske og amerikanske modeskabere overtog de franske modehuse, Skandinavien løb med den gastronomiske verdens opmærksomhed, og fremspirende kunstnere fandt billigere steder at boltre sig.

Den udvikling er en ny generation af kreative parisere ved at sætte en stopper for. Med nye barer, hoteller, restauranter og gallerier er de ved at generobre opmærksomheden og positionen som en af verdens mest dynamiske byer.

Hold dig til kvartererne nord for Seinen og forbered dig på en fest; vi guider til de steder i Paris, hvor de moderne bohemer fester, som var det 1896.

Festgade for den kreative klasse

Få hundrede meter fra Moulin Rouge, hvor kurtisaner i 1889 opfandt cancan-dansen, ligger Rue Frochot. Den lille, smålurvede gade ser ikke ud af meget, hvis du spadserer gennem den i dagslys, men fra mørket falder på og til det løfter sig igen, er det den hippeste gade i Paris.

Kreative unge franskmænd flokkes til gadens mange cocktailbarer, der ligger side om side med de få tilbageværende sex-klubber.

Da vi åbnede for to år siden, kunne vi stadig se nøgne kvinder, der solgte sex, i vinduerne overfor

»Da vi åbnede for to år siden, kunne vi stadig se nøgne kvinder, der solgte sex, i vinduerne overfor«, fortæller Sebastian Barrios, chef-bartenderen for baren Dirty Dick, der selv ligger i et tidligere bordel.

»Nu er her flere cocktailbarer end bordeller«.

Dirty Dick er en tiki-bar, en eksotisk cocktailbar med fokus på rum og tropiske frugter i drinksene, pinup-piger på væggene og hawaiiskjorte-klædte bartendere. Gæsterne er overraskende voksne i det; ifølge bartenderen er de fleste mellem 25 og 45 år. Sammen med cocktailbaren Glass, der ligger overfor, udgør Dirty Dick epicentret i den genoplivede festscene for lokale i det 9. arrondissements Pigalle-kvarter.

Dekandent luksushotel på toppen af Paris

Lige nord for Rue Frochot leder stejle, brostensbelagte gader op til Montmartre-kvarteret og Sacré-Caeur.

Lokale parisere omtaler det ofte som et slags Disneyland for turister på grund af de mange guidede turgrupper og turistfælder. Så snart man bevæger sig væk fra kirken og de omkringliggende gader og går mod nord får kvarteret imidlertid et mere lokalt præg.

Det er her, i en stille, brostensbelagt sidegade, at Hotel Particulier Montmartre ligger. Det tidligere palæ var engang bolig for Hèrmes-familien, der står bag det indflydelsesrige modehus af samme navn, men med sine fem suiter er det i dag et af Paris’ mest eksklusive hoteller med gæster som Brad Pitt og Angelina Jolie.

Hotellet ligger i en kæmpe have, og baren Les Très Particulier – hvor man sidder i røde velour-stole på et fliseklædt gulv omringet af gigantiske palmer og planter – er en af modescenens stambarer.

Kunstscenen kommer her for de sporadiske litterære saloner og den kunst, der klæder de fleste af hotellets vægge. Der er kun adgang for gæster, der ikke bor på hotellet, når hotellets bar og restaurant er åben; især den overdådige weekendbrunch og de festlige fyraftensdrinks er populære.

Ghettomueum på kanalens bredder

Der er lige så mange lysekroner, velourstole og planter hos Le Comptoir General, Paris’ selvbestaltede ghettomuseum, som der er på luksushotellet, men her er en hel del billigere og en hel del mere afslappet.

Det meget livlige museum er dedikeret til fransk-afrikansk kultur, og både interiøret, kunsten, litteraturen, musikken, maden og drinksene kommer fra eksotiske destinationer som Caribien og Nordafrika.

Ghettomuseet ligger på bredden af Canal St. Martin i det 10. arrondissement.

I dagtimerne kan man vandre gennem de højloftede lokaler og studere de gamle verdenskort, købe farverigt fairtrade-tøj eller slå sig ned med en bog om afrikansk kunst og kultur og en kop kaffe.

Om aftenen bliver der vist film med fokus på ghettokultur, der er dj’s, livebands og gang i både baren og dansegulvet.

Stamsted for madscenens rebeller

Syd for kanalen ligger vinbaren Le Dauphin, der blev åbnet af den toneangivende restaurant Le Chateaubriand, som ligger lige ved siden af. Baren er bogstaveligt talt klædt i marmor; gulvet, væggene, baren og selv loftet består af elegante marmorplader. Kombineret med et vinkort, der udelukkende består af naturvine, en menu med franske tapas og et klientel, der i høj grad består af kokke og modefolk, har det gjort vinbaren til en af byens mest populære.

Det bliver vildt i aften. Men det gør det hver eneste nat

»Her kommer rigtigt mange kokke, det er lidt som en slags medlemsklub for en del af den kulinariske scene i Paris«, fortæller Sebastian Simeon, der er en af stedets sommelierer, med henvisning til de mange unge, rebelske kokke, der har startet restauranter i det 11. arrondissement.

»Det er et godt sted at komme, hvis man vil høre, hvor den parisiske mad- eller modescene er på vej hen«, siger han, mens han skænker et glas vin fra Vèzelay og anretter østers på en tallerken.

Eksperimenterende kunstscene

På galleriet Bugada & Cargnel, der ligger i Bellevilles gallerikvarter, er der på alle måder højt til loftet i galleriet; det ligger i en tidligere industrigarage fra 1930erne, er 500 kvadratmeter stort og flere etager højt, og taget er dækket af glas, der lukker masser af lys ind.

»Det er et af de mest etablerede gallerier i området, og det var et af de første, der fik kunstscenen til at rette opmærksomheden mod Belleville«, fortæller Marine Moulin, der arbejder for galleriet.

Tidligere lå den mindre kommercielle, mere eksperimenterende del af den franske kunstscene i det sydøstlige 13. arrondissement, hvor galleriejere blev tilbudt billige huslejer i Rue Louise Weiss, og både galleriejere og kunstnere fik tilbudt lokaler i Les Frigos, en nedlagt fabrik.

I dag er Les Frigos lukket for offentligheden, og der er ganske få gallerier tilbage i Rue Louise Weiss. I stedet har både galleriejere og kokke rettet øjnene mod Belleville og Oberkampf-området.

Tagterrassebar med udsigt til Montmartre

Det er også her, i en sidegade til Rue Oberkampf, man finder en af byens travleste barer, tagterrassebaren Le Perchoir. Terrassen er møbleret med farverige møbler, store planter og i vinteren med et beduin-lignende telt, der dækker det meste af terrassen.

De kække bartendere arbejder flittigt med at fremstille ambitiøse cocktails bag den træklædte bar. På trods af, at baren først lige er åbnet, er her allerede proppet; de unge franskmænd ved, at det gælder om at komme tidligt, hvis ikke man vil afvises af dørmanden.

Fra terrassen er der udsigt over Paris’ blygrå tage, byens trafikårer og Sacré-Caeur, der majestætisk troner fra toppen af Montmartre. Terrassen er dækket af lyskæder, der blinker om kap med trafiklysene i tusmørket. En tophue-klædt bartender læner sig over barens ræling og tager et sug af sin cigaret, mens han forbereder sig på aftenens indryk af feststemte parisere.

»Det bliver vildt i aften. Men det gør det hver eneste nat«.

Advertisement
Advertisement