Annoncørbetalt indhold
TIME FOR NEW LEADERS
En portrætserie om moderne ledelse. Præsenteret af Opel Insignia.
Hvis en gammel branche skal finde nye veje, er det afgørende, at også lederne bliver udfordret af de ansatte - hver dag. Og med ærlighed, kærlighed og en vis mængde kaos kommer man længst. Nikoline Dyrup Carlsen leder sin virksomhed fyldt med venner, kæreste og familie.
Sørg for at holde dig over de studerende. Undgå for megen øjenkontakt. Undgå i det hele taget at være i øjenhøjde.
Da Nikoline Dyrup Carlsen blev færdig som arkitekt og begyndte at undervise, var meldingen klar: Arkitektfaget er en branche med traditioner. Med hierarkier, med former, med et vist format. Der er forskel på folk.
Store kunstnere har gennem århundreder tegnet, hvordan vi skulle indrette vores byer, bygge vores boliger og opleve vores kunst, og fortidens anseelse forpligter.
»Det handlede om, at man skulle stå fast på sin autoritet. At man skulle undgå at være på niveau. Men det var slet ikke den måde, jeg ville gøre det på. Jeg har aldrig været bange for at være i øjenhøjde med nogen som helst«.
Nikoline Dyrup Carlsen er godt bekendt med, hvordan fortiden griber ind i nutid og fremtid.
Hendes morfar havde et solidt greb om sin tid og var om nogen i øjenhøjde med Københavns zeitgeist som arkitekt og konceptmager bag nogle af byens største ikoner som Klaptræet, Copenhagen Jazzhouse og Jazzhus Montmartre.
Der blev tænkt nyt - nye idéer og koncepter blev bragt med hjem fra New York, Paris og London - der var ingen smalle steder, og den slags mod har det med at aflejre sig.
Nikoline Dyrup Carlsen driver i dag tegnestuen Spacon & X sammen med to partnere, hvoraf den ene er hendes mand, den anden deres fælles veninde og en del af de ansatte er venner og veninder - hvordan det spænder af, vender vi tilbage til.
Spacon & X er bygget op om en større tendens - at kvadratmetre herhjemme såvel som globalt i højere og højere grad bliver en eksklusiv og knap ressource.
På verdensplan ses en markant befolkningstilvækst, særligt i byerne, og derfor er der brug for, at vi bliver bedre til at udnytte den tilgængelige plads, vi allerede har. Samtidig er tanken bag Spacon & X, at mangfoldighen skal bevares og dyrkes, så vi ikke får udviklet byer, som kun passer til de få.
Tegnestuens arkitektoniske ramme er centreret om projekter, der har en klar identitet, humor og personlighed, og som er nem at forholde sig til og skrive sig ind i som bruger.
Den nemmeste måde at beskrive Spacon & X er vel blot at kalde den en arkitekttegnestue. For det er det, den er. Og så alligevel slet ikke. Den 20 mand store tegnestue i den gamle smedje på Bopa Plads på Østerbro i København er også en oplevelse i sig selv.
Håndværkeren med sit termokrus, sagsarkitekten bag skrivebordet med sit excel-ark åbent, antropologen og oplevelsesøkonomen i snak om et projekt - en broget flok af fagkundskaber og ikke mindst personligheder, og det er sådan, det skal være i Nikoline Dyrup Carlsens virksomhed.
Det er en aktiv beslutning fra de tre partnere og ledere, at der skal være en 50/50 fordeling - halvdelen af de ansatte skal være klassisk uddannede arkitekter, og den anden halvdel skal være alt muligt andet - et ‘Team Straight’ og et ‘Team Crooked’ - og alle arbejder på tværs og byder ind på alle faser af et projekt.
Baggrunden for idéen kommer af Nikoline Dyrup Carlsen og hendes mand og partner, Svend Jacob Pedersens samarbejde - han kommer med en ganske anden baggrund fra blandt andet reklamebranchen og scenografien, og sammen skulle de for år tilbage renovere deres lejlighed, så de kunne blive boende med to børn.
Kombinationen af forskellige tilgange og en kreativ løsning på, hvordan man optimerer sine kvadratmetre, endte med at blive omdrejningspunktet for Spacon & X.
»Vi har været meget bevidste om, at det hold, vi skulle sammensætte, skulle være forskelligt på samme måde, som vi er det som par. Vi har brug for de klassisk uddannede arkitekter, men vi har også brug for andre kompetencer. Vi prøver at sikre os, at vi hele tiden har muligheden for tilsammen at gribe et projekt an fra en 360 graders indsigt«, siger Nikoline Dyrup Carlsen.
Det betyder, at en opgave ikke bliver sluppet allerede ved tegnebordet, men ofte følges helt til dørs, til projektet står færdigt.
Det betyder også, at de tankegange, de forskellige faggrupper - og ledere - går rundt med, ofte bliver rykket.
»Vi har drønmeget brug for at blive udfordrede som ledere. Der er ikke noget mere ensomt, end at være leder og have tænkt alle planer igennem og så komme og diktere, hvordan tingene skal forholde sig. Det er surt og uinspirerende. Det, jeg har tænkt, kan lige så godt blive disruptet, ligesom jeg kan gå ind og disrupte en ansats forslag«, siger Nikoline Dyrup Carlsen.
»Det hjælper os, også som ledere, at der hele tiden er én, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør, som vi gør, og der bliver hver dag stillet en masse grundlæggende spørgsmål, som man ellers hurtigt kan komme til at springe over«.
For når man er i en branche, hvor meget er en selvfølge, og meget bliver gjort, fordi det er sådan, man altid har gjort, kan pælene være svære at rykke.
»Det giver overhovedet ikke mening, at vi i dag har et arkitektfag, hvor man for det meste slipper projekterne, før man kan se, om det virker - ud over at det ser godt ud på tegningen. Det eneste rigtige, som jeg ser det, er at tænke længere, tænke hvad det for eksempel vil sige at træde ind i det rum, man tegner«, siger hun.
Og så kan det godt være, at man rykker ved nogle af de måder, danske tegnestuer er bygget op i dag, og ved nogle af de kompetencer, man ansætter.
»Men det er muligt, og det er det eneste, der giver mening i min bog«, siger Nikoline Dyrup Carlsen, som peger på, at alle ansatte hos Spacon & X har prøvet at bygge, fundet ud af, hvad der holder, og hvad der ikke gør, hvordan man kan ‘hacke’ forskellige systemer og andre led i den byggende proces.
Og det er dér, det bliver afgørende for eksempel at have en håndværker ved navn Ejnar, der kommer forbi sagsarkitektens bord og begynder at stille spørgsmål.
Hvordan tænker du så, at man skal køre de fælleskøkkener, du tegner? Hvem tegner du til, hvordan opleves det af dem, der skal bruge det? Og hvordan tænker du, at det skal bygges?
»Det kan være lige så gavnligt at komme med en indsigt fra forskellige familiemønstre, hvad der virker, og hvad der ikke virker på et personligt plan - og bruge de erfaringer man har med, hvis man er vokset op midt i London eller er fra Agger i Nordjylland«, siger Nikoline Dyrup Carlsen.
Det afgørende er, at det hele kommer i spil. Alle erfaringer. Alle livsgrundlag. Alle melder ind, og har man noget, så kommer man med det.
»Jeg tror, det er den måde, mennesker fungerer bedst på. Jo mere, man mærker, at der er brug for én, jo mere engagerer man sig i det. Og jo mindre bliver man en ansat, der bare sidder og løser en opgave, som man har fået beskrevet«, siger hun.
Når man skal lede en tegnestue med designingeniører, PR-folk, antropologer, produktudviklere, arkitekter, håndværkere og oplevelsesøkonomer, der alle bidrager til et færdigt produkt, kræver det, at man finder en fællesnævner. Hos Spacon & X findes den i de mennesker og personligheder, der gemmer sig bag de forskelligartede titler.
»Det vigtigste for os er at finde de rigtige personer, og det går ud over, om man er arkitekt, antropolog eller håndværker. Det handler om at få de rigtige energier ind. Vi siger altid, at Spacon & X er noget, vi skaber sammen, vi har nogle visioner og værdier, ja, men hvordan virksomheden ser ud om fem år, er noget, vi skaber sammen, og jeres idéer er ligeså gode som vores«.
Hos Spacon & X sparer man ikke på følelserne. Og der er ikke brug for at adskille det professionelle rum fra det private.
»Tværtimod har vi haft rigtig meget lyst til at dyrke det, og uanset om vi så vokser til 40 ansatte om lidt, så skal der være masser af følelser og kærlighed. Det er afgørende for os. Vi vil bevare det intime rum, vi har skabt, vi er en familie, og der er, og skal være, kærlighed i det hele«, siger hun.
En del vil nok løfte øjenbrynene her og tænke, at det lyder svært at styre en virksomhed, hvor følelserne ikke efterlades med dagens første ‘godmorgen’, og hvor eksempelvis bogholderen er en gammel gymnasieveninde, partnerne er private venner, og forældrene er med på sidelinjen.
»Jeg fik masser af advarsler både mod at starte et firma med min kæreste, mod at ansætte venner og i det hele taget mod at have venskabsmæssigt nære relationer til dem, man arbejder med. Men vi har gjort det stik modsatte, og det ville jeg ikke gøre om - hellere mere af det«, siger hun.
Men hvordan får man det som leder til at fungere i så flad en struktur, hvor hierarkierne er udviskede og alle, også lederne, skal være åbne over for alles input - som i øvrigt er lige gode, ligegyldigt fra hvilken kant, de kommer?
Nøgleordet er ærlighed. For selv om følelser, kærlighed og nære relationer er en af de vigtigste grundpiller i Spacon & X, så er tonen bygget op om ærlighed.
Alle led i virksomheden skal hele tiden udfordre hinanden og forblive skarpe på, om en opgave er godt eller mindre godt løst, godt tænkt eller mindre godt tænkt.
»Som ledelse går vi ind på strategisk niveau, bare partnerne imellem eller i plenum, og justerer, men for mig at se, er det bare en kæmpe hjælp, at man kender hinandens behov og grænser, fordi vi har tillid til, at vi elsker hinanden«, siger Nikoline Dyrup Carlsen.
Og autoriteten i et fladt hierarki, er hun heller ikke bekymret for.
»Der ligger en balance mellem at skulle bevare en autoritet som leder og være en vigtig del af beslutningsprocessen og samtidig være en del af familien, som er i øjenhøjde og arbejder på samme niveau med de ansatte. Jeg er ikke så bange for den slags processer«, siger hun.
For Nikoline Dyrup Carlsen handler lederskab om at få andre til at præstere så godt som muligt. Metoden er at stille spørgsmål - uanset om man selv har svaret.
»Hvis jeg kan få den ansatte til selv at finde svaret, så står vi fælles stærkere, end hvis jeg var kommet med alle svarene. Forskellen er, at jeg har mere motiverede ansatte. Og jeg ved, at vi ender med et bedre resultat, og at jeg står skarpt, hvis ikke skarpere som leder, end hvis jeg var kommet ind og havde peget det hele ud på forhånd«, siger hun.
En fælles fortælling om det enkelte projekt sørger for, at det ikke stikker i en helt anden retning end først tiltænkt.
»På den måde står vi stærkt på, hvad vi arbejder henimod, og så er det klart, at vi ikke bare kommer som ledere og stiller spørgsmål - det er jo vores tjans som ledere hele tiden at have øjnene på bolden, så alle interesser bliver mødt. Ansvaret ligger hos os, og motivationen er det vores opgave at holde på sit højeste«.