Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Fem succeser: Her inspirerer København resten af verden



28. januar 2019

Københavns lange tradition for byplanlægning har gjort byen til foregangsland for byplanlæggere verden over. Vi tegner fem nedslagspunkter.





København er flere gange blevet kåret af livsstilsmagasinet Monocle som verdens mest beboelige by, danske arkitekter vinder priser og projekter på verdensplan, og i New York taler man om at “københavnificere” verdensmetropolen, når man arbejder med at gøre den mere beboelig.

Danmarks hovedstad gør sig bemærket internationalt, men selv om opmærksomheden fra resten af verden måske er blevet mere synlig i de senere år, skal vi en del år tilbage for at finde startskuddet Københavns rolle som inspirator.

»Det er helt tydeligt, at København har et godt ry internationalt og et meget stærkt brand, når det kommer til byplanlægning«

»Det er helt tydeligt, at København har et godt ry internationalt og et meget stærkt brand, når det kommer til byplanlægning. Det begyndte for omkring 70 år siden med Fingerplanen, som stort set alle byplanlæggere vil kende, og sådan er det stadig«, fortæller Jesper Pagh, som er ekspert i byudvikling, med henvisning til den byplanlægningsplan, der blev lagt i 1947.

Han er tidligere direktør for Arkitektforeningen og underviser i byplanlægning og arkitektur ved Kunstakademiet i København og på Roskilde Universitet (RUC).

København har altså en lang tradition for byplanlægning, og det er der blevet bidt mærke i udenfor landets grænser. Det skyldes især det samfundssyn, byplanlægningen afspejler.

Foto: Nick Karvounis

Foto: Nick Karvounis

»Det, København er lykkedes med, er omstillingen fra industriby til en postindustriel storby. Det skyldes blandt andet det menneske- og samfundssyn, der har hersket i perioden, og som er blevet afspejlet i byplanlægningen og arkitekturen - generelt kan man se, at der har været fokus på at gøre plads til mennesket i byen«, siger Jesper Pagh.

De fleste danskere vil nok have nemmere ved at huske navnene på danske arkitekter end danske byplanlæggere, men Jesper Pagh er ikke i tvivl om, at god arkitektur og god byplanlægning hænger sammen - faktisk kan de slet ikke fungere uden hinanden.

»God byplanlægning er forudsætningen for god arkitektur og nøglen til at gøre selve byrummet godt. Det er ud af byplanlægningen, at den større sammenhæng opstår«.

Men hvad er det så, der har gjort København kendt for sin måde at planlægge byen på, og som får byplanlæggere fra mange lande til at rejse til hovedstaden for at opleve byen? Her er fem bud fra Jesper Pagh og arkitekten Jan Gehl, der begge er eksperter indenfor arkitektur og byplanlægning.

Klimatilpasning

Det danske vejr kan være en plage, men København har fået ros for, hvordan byen tilpasser sig til vejret. Det fortæller Jesper Pagh:

»Klima- og skybrudsplanen er kendt og anerkendt, og folk fra København rejser verden rundt for at præsentere den. Det er et resultat af, at man politisk har besluttet sig for gerne at ville det«, siger han.

Jesper Pagh fortæller, at den ambitiøse plan vil blive udmøntet i 300 projekter, og at alle byens kvarterer vil mærke til den. Udover tekniske foranstaltninger som udgravninger, dyre pumper og bredere riste, så består planen af at skabe flere områder med plads til byliv og mere grønt i byen.

Foto: Shane Rounce

Foto: Shane Rounce

»Det, der gør det interessant for udlandet, er den måde, man kombinerer tekniske løsninger med skabelsen af nye byrum«, fortæller han.

Han nævner Skt. Kjelds-kvarteret på Østerbro, som er blevet foregangsbykvarter for byplanlægningen, når det kommer til klimatilpasning. Her laver man nye, grønne rum, der bliver plantet træer, og et trafikplaget sted er ved at blive omdannet til en ny grøn oase. Samtidig med, at bydelen bliver grønnere, bliver det rustet til at håndtere skybrud.

»Man bruger ikke kun de milliarder, et sådan projekt koster, til at investere i pumper, man bruger også pengene til at styrke kvaliteten af de offentlige rum. Det er den dobbeltløsning, der er kernen i interessen fra udlandet«, siger Jesper Pagh.

Gågader

Københavnernes forhold til gågaderne i Indre By, der i dag delvis er kendt for sine forskelligartede butikker og mange turister, kan være ambivalent. Det var reaktionen imidlertid ikke, da København i 1962 blev en af de første byer i verden, der smed bilerne ud fra et langt, centralt strøg gennem byen.

»Det var virkelig en pioner-handling, da Strøget blev bilfrit i 1962«

»Det var virkelig en pioner-handling, da Strøget blev bilfrit i 1962. Det var med til at inspirere andre byer til at have bilfri gader midt i byen, hvor man kunne promenere, og hvor der kunne afholdes arrangementer«, siger Jan Gehl.

Foto: James Connolly

Foto: James Connolly

Han fortæller, at København er en af de første byer, hvor man begyndte at forske i, hvad der skaber gode byrum og gode vilkår for bylivet.

»Arkitektskolen i København var et af de første steder i verden, hvor man tog fat på systematisk at studere og dokumentere bylivet, og det har været med til at gøre byen til en pioner inden for byplanlægning. København prioriterede meget tidligt at gøre byen til den bedste by i verden for mennesker. Denne Københavnske omsorg for bylivet har nu været på programmet i 57 år, det har sat sig mange spor, gjort byen til noget helt særligt og det er noget man har lagt mærke til i udlandet«, fortæller han.

Byliv

Gågaden var et af de første skridt i et større fokus på at skabe rum i byen, hvor man kan opholde sig uden at være på vej fra et sted til et andet, og de rum er også noget, København er blevet kendt for.

»Det er slet ikke nogen selvfølge, at man skaber de her fælles rum i byen, som folk kan færdes i - det findes eksempelvis ikke rigtig i Singapore eller mange kinesiske storbyer. København er kendt for sit byliv, som ikke kommer af sig selv, men bliver faciliteret. De opstår i de her rum, og når man i dag udvikler nye byområder eller omdanner gamle, så gør man sig umage med at sørge for, at der er steder, hvor folk kan opholde sig«, fortæller Jesper Pagh.

Det nikker Jan Gehl genkendende til.

»Det med bylivet er helt specielt for København, og det er i høj grad det, man kopierer og beundrer i andre byer«, fortæller han.

»Det med bylivet er helt specielt for København, og det er i høj grad det, man kopierer og beundrer i andre byer«

Det er især de grønne og naturnære områder, der skaber liv, og dem er København god til at skabe, siger Jan Gehl.

København bliver ofte fejret internationalt for sin ‘livability’ - en indikation, der tit fokuserer på bylivskvaliteten i de offentlige rum, byens miljøprojekter og cykel- og transportinfrastrukturer. Men også velfærdsaspekter som sundhed, uddannelse og børnepasning spiller en vigtig rolle for den internationale opmærksomhed. Især når København eksempelvis bemærkes i Monocle’s ‘Quality of Life Survey’ eller ‘Siemens European Green City Index’.

Foto: Paul Hanaoka

Foto: Paul Hanaoka

Dog mener David Pinder, professor i bystudier hos Roskilde Universitet, at det er nødvendigt at holde fast i dette velfærdsfokus. Derfor er det afgørende at blive ved med at spørge for hvem er byerne levedygtige og bæredygtige?

»Mens byerne og deres bygninger bliver mere interessante investeringsobjekter er der også en social bagside til denne investering. Selv i de nordiske lande oplever vi en stigende ulighed, eksempelvis på boligmarkedet, og det må man have øje for«, siger han

Lektor i kulturgeografi og studieleder for ‘Nordic Urban Planning Studies’ på Roskilde Universitet, Lasse Koefoed, mener også, at vi skal passe på med at lade os forblænde af de smukke byrum.

»At tænke planlægning holistisk er noget særligt for Norden. I Norge kaldes byplanlægning eksempelvis for ‘samfunnsplanleggning«

»At tænke planlægning holistisk er noget særligt for Norden. I Norge kaldes byplanlægning eksempelvis for ‘samfunnsplanleggning’. At kunne forstå og analysere de politiske, kulturelle, sociale og økonomiske aspekter af, hvordan byerne udvikler sig, er afgørende for, at vi også i fremtiden kan skabe bæredygtige, levende og mangfoldige bymiljøer«, siger han.

Havnebade

Det er de færreste, der ville drømme om at svømme i Themsen i London, Berlins Spree eller Seinen i Paris. I København, derimod, svømmer folk hver sommer gladeligt rundt i havnen, og det lægger man mærke til i udlandet.

»Det, at man kan bade i havnen, er ret vildt set med andre byers øjne«, siger Jesper Pagh.

Foto: Pierre Chatel Innocenti

Foto: Pierre Chatel Innocenti

Han fortæller, at udviklingen af havnen har været længe undervejs. Udviklingen startede for alvor, da Det Kongelige Bibliotek i 1999 fik tilbygningen Den Sorte Diamant. Tilbygningen gjorde, at bibliotekets hovedindgang blev vendt mod havnen, et område, der ellers var blevet negligeret.

»Det skete lidt efter, at den sidste industrielle brug af inderhavnen var ophørt, og det var med til at gøre havnen interessant. I dag er der mange områder, der er mere levende og interessante, men dengang var det starten på noget nyt«, fortæller han.

Cykelby

Da udenlandske medier bragte billeder af København i forbindelse med, at byen blev kåret som verdens mest beboelige by, var det ofte med det samme motiv på billedsiden: Blonde piger med bare ben eller folk pakket ind i vintertøj på cykelstien.

Københavns ry som cykelby er udviklet i evig konkurrence med Amsterdams. De to byer er cirka lige gode, når det kommer til cyklisme - ifølge Jan Gehl fører København måske endda - men i Holland er der flere, der cykler også uden for byerne. I Danmark er det i højere grad et byfænomen, men alligevel kan København godt være stolt.

Foto: Max Adulyanukosol

Foto: Max Adulyanukosol

Det siger Jan Gehl, der er arkitekt med speciale i, hvordan man kan skabe byer, der er skabt for mennesket og ikke markedet.

»Selvom cykling ikke er en dansk specialitet, så er det bemærkelsesværdigt, hvor meget man har gjort for cyklisterne i København, og det ser folk op til i andre lande«, siger han.

Jan Gehl fortæller, at satsningen på cyklisterne går helt tilbage til efterkrigstiden.

»I mange byer, hvor det var meget udbredt at cykle inden Anden Verdenskrig, har man systematisk reduceret cyklismen, fordi man begyndte at nedlægge cykelstierne for at gøre plads til den hastigt voksende biltrafik. Men København er en af de byer, hvor man hurtigt kom i tanker om, at det ville være kortsigtet at nedlægge cykelstien for at få flere bilister«.

Mange steder i verden er der nu fokus på at få færre bilister og flere cyklister, hvilket er bedre for klimaet såvel som bylivet. Der kigger man mod København, der med sine cykelbroer, brede cykelstier, lyskryds for cyklister og andre tiltag er blevet kendt som en af verdens førende hovedstæder for cyklisterne, fortæller Jan Gehl.

»Det er ret simpelt. Jo mere du gør for cyklisterne, jo flere af dem kommer der«.

Ny kandidatuddannelse i Nordic Urban Planning Studies

Læs mere her