Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det nybyggede grønlandsskib M/S Hans Hedtoft, der blev anset for at være statens sikreste ishavsskib, inden sin skæbnesvangre jomfrurejse i 1959.
Foto: Busser

Det nybyggede grønlandsskib M/S Hans Hedtoft, der blev anset for at være statens sikreste ishavsskib, inden sin skæbnesvangre jomfrurejse i 1959.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

’Hans Hedtoft’s forlis var en katastrofe for Grønlands kulturarv

Da skibet ’Hans Hedtoft’ sank, forsvandt også mere end 16 tons grønlandske arkivalier, nogle tilbage fra omkring 1780.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag er det 60 år siden, at Danmark oplevede en af de værste skibsulykker i nyere tid. På sin første rejse fra Grønland til København ramte skibet ’Hans Hedtoft’ et isbjerg tæt ved Kap Farvel. Selv om mandskabet på en tysk trawler var i kontakt med det synkende skib i flere timer, lykkedes det ikke at finde den nøjagtige position, så alle 95 ombordværende omkom. Det eneste, ’Hans Hedtoft’ efterlod sig, var ironisk nok en redningskrans, der blev fundet på en islandsk kyst otte måneder senere.

Historien om ’Hans Hedtoft’s forlis er blevet fortalt mange gange siden 1959. Den grundigste beskrivelse er nok Lars og Morten Halskovs bog ’Skibet der forsvandt’ fra 2008. Heri kan man bl.a. læse om, hvordan grønlandsminister Johs. Kjærbøl fik gennemtrumfet en beslutning om, at ’Hans Hedtoft’ skulle sejle med varer og passagerer året rundt mellem København og Grønland, da en løbende kontakt antagelig kunne bidrage væsentligt til udvikling af det grønlandske samfund. Erfarne kaptajner havde imidlertid frarådet sejlads med passagerer i de første måneder af året, hvor det kunne være farligt at sejle i de grønlandske farvande.

Bogen giver også et fint indblik i de mange menneskelige tragedier i kølvandet på ulykken. Det fremgår blandt andet, at det var overraskende svært for mange pårørende til de omkomne at få støtte fra Grønlandsfonden, som ellers blev skabt med det udtrykkelige formål at hjælpe efterladte efter denne og andre ulykker i Grønland.

1/3 forsvandt

Et aspekt, som kun berøres ganske kort i Lars og Morten Halskovs bog, er, at Hans Hedtofts forlis også fik katastrofale konsekvenser for Grønlands kulturarv. Med i lasten havde skibet nemlig mere end 16 tons arkivalier, som skulle afleveres til Rigsarkivet. Det drejede sig om ca. 1/3 af den samlede bestand i de grønlandske arkivdepoter. I dag kan det være svært at forstå, hvorfor myndighederne ikke fordelte denne last på flere sejladser for at reducere risikoen for tab ved transporten. Men dengang anså man det åbenbart ikke for et problem. For de ansvarlige skibsteknikere fortalte, at det nye skib med dobbelt bund og mange tværgående skotter var meget sikkert at sejle med – ligesom det var tilfældet med ’Titanic’ i 1912.

Politikens forside dagen efter tragedien.

Politikens forside dagen efter tragedien.

Baggrunden for arkivalietransporten var paradoksalt nok et ønske om at redde de mange dokumenter for eftertiden. Det kan man læse i en rapport, som arkivar Sune Dalgård, Rigsarkivet, udarbejdede, kort efter at han var vendt hjem fra en tjenesterejse til Grønland i sommeren 1958. Initiativet til rejsen kom fra Grønlandsministeriet, som ønskede Rigsarkivets bistand til at bringe de grønlandske arkivalier i bedre orden og i denne forbindelse overvejede at opføre »en passende arkivbygning, antagelig i Godthåb«.

De fleste steder var arkivalierne uordnede og derfor vanskelige at benytte

Efter en besigtigelse af de to store arkivdepoter i Godthåb og Godhavn samt arkivlokaler hos en del embeder og institutioner konkluderede Dalgård, at der var betydelige mængder af korrespondance, referater og regnskaber m.m., som kunne belyse grønlændernes handel, retsvæsen, sundhedstilstand og mange andre emner lige fra omkring 1780 til 1950’erne. Men de fleste steder var arkivalierne uordnede og derfor vanskelige at benytte. Dertil kom, at en del af papirerne i Godthåb-depotet var fugt- og svampeskadet efter at have stået på et utæt loft i en årrække. Det »er (…) af aldeles afgørende betydning, at de snarest muligt bliver behandlet af en kyndig konservator, idet der ellers er overhængende fare for deres fuldstændige ødelæggelse«, skrev Dalgård.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da Grønland ikke rådede over den fornødne faglige ekspertise til hverken ordning, registrering eller konservering, anbefalede arkivaren, at de grønlandske arkivalier blev ført til København for at blive behandlet i Rigsarkivet. Herefter kunne de transporteres tilbage til Grønland, når der var opført en passende arkivbygning.

Eget arkiv

Godthåb (Nuuk) fik sit landsarkiv, nu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Her kan man i dag blandt meget andet studere kirkebøger, skifter og kopibøger (korrespondanceprotokoller) fra omkring 1780, men kun for de nordlige dele af Vestgrønland. Katastrofen i 1959 ramte nemlig fortrinsvis arkivalier fra Sydgrønland. Det har kun i meget begrænset omfang været muligt at ’erstatte’ de tabte dokumenter med oplysninger fra andre kilder.

Tak til arkivar Niels H. Frandsen, der bl.a. har skrevet bogen ’Nordgrønland 1790-96’ på grundlag af arkivalier, som heldigvis ikke kom med ’Hans Hedtoft’.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden