Lyt til artiklen
Åh, smerten! Den anden dag sad vi og kiggede på efterskoler til min største datter på 13 år og kunne mærke melankolien overmande os. Tænk, at vi et helt år ikke skulle se hende hver morgen. Putte i sofaen om aftenen. Høre hende nynne på vej ned ad trappen.
Som forældre ender man hurtigt et sted, hvor man ikke kan forestille sig sit liv længere uden børn. Nogle gange står jeg med en af mine naboers mindre børn i favnen eller sidder og bladrer i gamle fotos og bliver ramt af skruk. Der er ikke noget som en baby, der på godt og ondt kan fylde hele ens følelsesliv ud, så man er ved at sprænges.
