Psykologiske test i anbringelsessager var kritiseret for ikke at tage højde for forskelle i kultur og sprog.

Brugen af kritiserede psykologiske test stoppes: »Jeg har siddet og grædt for første gang i lang tid i politik«

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz beskrev Donald Trumps ønske om ejerskab af Grønland som det, der fik en løsning på bordet. Nu har regeringen indgået en fælles aftale med Naalakkersuisut om brugen af fku'er. Foto: Jens Dresling
Folketingsmedlem Aaja Chemnitz beskrev Donald Trumps ønske om ejerskab af Grønland som det, der fik en løsning på bordet. Nu har regeringen indgået en fælles aftale med Naalakkersuisut om brugen af fku'er. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Brugen af kritiserede psykologiske test i forbindelse med anbringelser af børn med grønlandsk baggrund stoppes nu. Desuden skal aktuelle anbringelser, hvor testene er blevet anvendt på familier af grønlandsk baggrund, undersøges på ny.

Det er den danske regering og den grønlandske regering Naalakkersuisut blevet enige om, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

»Jeg er meget tilfreds med, at den danske regering er enig med Naalakkersuisut om at imødekomme et dybtfølt ønske fra Naalakkersuisut og den grønlandske befolknings side«, lyder det fra Aqqaluaq B. Egede, Grønlands minister for børn og unge.

Ændring skal træde i kraft til maj

Udmeldingen er en kulmination på længere tids intens debat om de psykologiske test, hvor demonstranter med grønlandsk baggrund har protesteret foran Christiansborg. Når kommuner skal vurdere, om et barn skal anbringes uden for hjemmet, kan sagsbehandlerne gøre brug af standardiserede psykologiske test. Her kan resultaterne indgå i en samlet vurdering af barnets og familiens vilkår, og hvorvidt barnet bør blive anbragt.

De standardiserede psykologiske test har dog været heftigt kritiseret for ikke at tage højde for den kulturelle og sproglige forskel, der er mellem grønlandske og danske familier. De bliver nu fjernet efter demonstrationer, politisk pres fra de nordatlantiske mandater og storpolitiske snakke mellem formanden for Grønlands regering, Múte B. Egede, og den danske statsminister Mette Frederiksen.

»Naalakkersuisut har rejst en alvorlig bekymring om tilgangen til de børnesager, som vedrører familier med grønlandsk baggrund. Den bekymring har vi i regeringen lyttet til«, lyder det fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse.

I stedet for testene vil der nu blive nedsat en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur, der skal hjælpe kommunerne i anbringelsessagerne. Det er regeringens plan nu at fremsætte et lovforslag, så ændringen kan træde i kraft senest fra 1. maj.

Rørt til tårer

Aaja Chemnitz, valgt til Folketinget for det grønlandske parti IA, er rørt til tårer over stoppet for de psykologiske tests.

»Det er en glædens dag. Jeg har siddet og grædt for første gang i lang tid i politik over en politisk sag, fordi det er noget, jeg har kæmpet for i årevis«, siger Aaja Chemnitz, som har arbejdet tæt med familier, der har fået anbragt deres børn efter brugen af testen.

»Det er noget, jeg er dybt investeret i at prøve at finde en retfærdighed i for de her familier«, siger hun.

Aaja Chemnitz mener, at testene er baseret på ’vestlige værdier’ og fordomme mod grønlændere.

»Det er, at man har sagt til de her forældre, at de ikke kan opdrage deres børn til at blive danske nok. Det står som begrundelse i nogle af anbringelserne«, siger hun.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her