Vi stod i entreen, da den seksårige ud af det blå spurgte, om han må få en mobiltelefon, når han starter i 1. klasse.
Jeg havde en fod på vej ned i en støvle og øjnene på mobiltelefonen for at give besked om, at vi desværre var sent på den, så min hjerne magtede åbenbart ikke flere opgaver. Spørgsmålet trængte derfor ikke helt ind. Jeg kom – rigtig dumt – til at ytre et lidt tøvende »jaah«.


























