Indtil først i dette årtusinde var der ikke så meget snak om ’mormorkøkkenet’. ’Mormor’ inden for gastronomi begrænsede sig til det uofficielle navn på den sursøde flødebaserede salatdressing ’mormordressing’.
Det var kokken Thomas Herman, der på Restaurant Herman i Tivoli tilbage i 2008 for alvor trak mormorkøkkenet ind i gastronomien. Ikke forstået på den måde, at der blev serveret gamle klassikere – nej, det var en stjernekok, der parafraserede over serveringer, han huskede fra sin barndom. På kortet var der eksempelvis en ‘Næsten klassisk aspargessuppe’, som man husker den fra sin barndom – hvis altså ens mormor lavede suppe med de vidunderlige spanske dåseasparges fra Navarra og så ellers med blandt andet morkler og en stegt kammusling! Det klassiske sprængte kalvespidsbryst var her med ramsløg og en sky samt skum af sommertrøfler. Til kaffen kom der småkager i gamle bulede kagedåser efter en ymerfromage med rabarberkompot smagt til med lakrids og kørvel.
