Når Vallekilde Højskole skal planlægge deres del af Roskilde Festival, går kvinderne forrest. Men når krydsfinerpladerne skal skrues sammen inden afgang, kommer mændene i spil.

Kvinderne har komplimentvæg og femiklub – mændene svinger skruemaskinen

Ved morgensangen på Vallekilde Højskole i Odsherred tager de unge mænd ofte vinduesrækken, mens  de unge kvinder typisk sidder i midten af salen.  Foto: Signe Lægsgaard
Ved morgensangen på Vallekilde Højskole i Odsherred tager de unge mænd ofte vinduesrækken, mens de unge kvinder typisk sidder i midten af salen. Foto: Signe Lægsgaard
Lyt til artiklenLæst op af Per Munch
08:47

Er du klar til den store kønsquiz?

To ud af tre højskoleelever er kvinder ifølge Danmarks Statistik, 66 procent kvinder og 34 procent mænd i 2024. Det gælder også på Vallekilde i Odsherred. Prøv at gætte med:

1) Er det en ung mand eller en kvinde, der har opfundet ’komplimentvæggen’, hvor man kan sætte en sød bemærkning op på en opslagstavle til en, der fortjener det? Gerne formet som et hjerte.

2) Er det mænd eller kvinder, der varmer op til lørdagens hygge på højskolen ved at gå rundt i cardigans?

3) Er det en mand eller en kvinde, der har startet klubben, hvor man blandt andet har gennemgået de stærkeste kvindepersonligheder i ’Matador’?

4) Er det mænd eller kvinder, der myldrer ud på plænen, så snart der er 10 minutters pause, for at spille ’fodtennis’ hen over et beachvolley net i haven?

5) Hvor tror du, der er flest mænd? På ’spiludvikling’ eller ’design og maker’?

6) Blev ’Sovsepotten’, et rapkollektiv, der optrådte på Roskilde Festivals Clean Out Loud-område, skabt af kvinder eller af mænd?

Du har selvfølgelig allerede gættet, at mændene er vilde med cardigans, fodtennis, spil og rap. Ligesom det også er helt tydeligt, at de unge mænd næsten alle grupperer sig i vinduesrækken, når man mødes kl. 8.45 i den 160-års gamle kirkelignende sal med høje brune træpaneler for at synge Albertes ’Lyse Nætter’, »du er tilbage, du er hos mig«.

»Vi er jo et mindretal, så derfor holder vi lidt sammen«, siger Valdemar Niemann, der går på ’Event og lederskab’, men som også holder meget af at gå i cardigan sammen med de andre mænd.

»Jeg tror faktisk, pigerne synes, vi er meget nuttede. Og det er ikke noget med, at drenge og piger holder hinanden ude. Vi har bare vores ting hver for sig, men alle er velkomne, og vi blander os på tværs af køn, især i weekenderne når vi ikke er så mange«.

Morgensamlingen i salen afsluttes med »3. 2. 1« og et rungende KLAP. For det er jo hele ideen med at gå på højskole. Uanset om man er dreng eller pige. At der bliver talt ned til resten af ens liv.

Et grønt hjerte

»Ditte. Du er så sød og lyser min dag op <3«.

Sådan står der på ’komplimentvæggen’ på et grønt papirshjerte, og Ditte Kjær Due, 23 år, blev meget glad, da hun opdagede hilsnen. Og ja, væggen er opfundet af en af de andre kvinder.

Ditte har også været i Femiklubben til foredrag om de stærke kvinder i ’Matador’, og der er et overtal af kvinder på ’design og maker’-linjen, hvor hun går. Men det er ikke noget, der står i vejen for samværet på tværs.

»I gymnasiet var det drengene, der kørte ræset – sådan er det slet ikke her. De er rigtig søde og åbne. Og hvis der i kantinen sidder et helt bord med drenge, så kan man sagtens gå derhen og sætte sig«.

Har du nogensinde fået et kompliment på væggen fra en dreng?

»Drengene bidrager rigtig meget her. For eksempel har Johan været med til at lave koret, hvor vi er både drenge og piger. Og jeg fik et kompliment på væggen fra en dreng, fordi jeg havde givet ham noget creme«, fortæller Ditte Kjær Due, der efter handelsgymnasiet arbejdede for Aesop – en kæde, der handler med kosmetik og hudpleje.

Men på et tidspunkt kunne hun mærke, at hun skulle videre med noget kreativt.

»Jeg havde egentlig ikke tænkt på højskole selv, men min bror var sikker på, at det ville være godt for mig, selv om han ikke selv har været på højskole. Men han kender mig rigtig godt, og jeg lytter meget til ham«.

Efter et halvt år med design har hun fået boostet sin selvtillid og vil søge ind på kunstkonservering på Det Kongelige Kunstakademi.

»Det kan godt være, der kun kommer 20 ind om året, men jeg har lært mig selv bedre at kende og er blevet inspireret af mine venner og lærerne her, så nu tør jeg satse på en helt anden måde. Så kan jeg altid sige, at jeg har prøvet«.

Blæksprutte som dj

Ude på plænen foran det, der ligner en herregård, er der travlt.

Ikke med fodtennis, men de unge mænd er klart i overtal bevæbnet med akkuskruemaskiner omkring nogle infoboder og en dj-pult udsmykket som en blæksprutte, som de er ved at bygge til deres store afslutningsprojekt på Roskilde Festival, hvor de stod for området Clean Out Loud og 10.000 liggende gæster.

Stig Skov Mortensen, viceforstander, siger:

»Der er en kønsgrænse. Det kan vi tydeligt se. Det fylder ikke meget i hverdagen, men der er forskel. Pigerne er typisk til noget med ord. Drengene er ofte mere fysiske. Det ser vi jo også med Roskilde-projektet, hvor drengene kommer ind og fylder mere i den sidste periode, hvor det bliver noget med at bygge og bære på ting i bar overkrop«.

Han erkender også, at højskolen kan have svært ved at få de to køn til at se hinanden. Derfor er det også vigtigt, når journalistholdet inviterer Manderådet til debat, at de kan være katalysator for en anderledes samtale om køn.

»Det var virkelig intenst og vigtigt, men vi er nok ikke gode nok til at få fodbolddrengene inviteret ind i snakken«, siger han.

Stig Skov Mortensen tror også, at der lever en falsk forestilling om, at man bare sidder i en rundkreds om et bål og spiller guitar, og det gør, at nogle unge mænd hellere vil have et job.

Han kom fra et job på Den Rytmiske Højskole i Vig, hvor der er flest mænd, fordi musik, ligesom sport, tiltrækker dem. På Vallekilde har man til gengæld spiludvikling, der typisk tiltrækker flest mænd.

»Og så skal vi tænke over det, når vi lægger noget på Instagram. Vi skal sørge for, at der er masser af drenge og ting, de synes er sjove, så de kan se sig selv i det«.

Et produkt af højskolen

Valdemar Niemann, der er 23 år, er i gang med at planlægge, præcis hvor alle telte skal stå i Clean Out Loud på Roskilde Festival, hvor Vallekilde er værter for underholdning, oprydning og logistik.

Selv er han et levende produkt af højskolelivet, da hans far og mor mødte hinanden på Krogerup i Nordsjælland og har talt henført om det lige siden. Og så har han en nær ven, der anbefalede det til ham.

»Hvorfor der er så få drenge? Jeg tror, mange drenge ikke er så udviklede, når de kommer ud af gymnasiet«, siger han.

»Mange går efter et mere kontant mål som at tjene nogle penge. Jeg tror måske også, mange ser højskole som mere flippet, end det egentlig er«.

På hans eventlinje er de unge kvinder i overtal, og det har han godt kunnet mærke:

»Der er nogle piger på holdet, som har noget at skulle have sagt, og som har noget mellem ørerne. Der har jeg prøvet, at vi drenge godt kan blive overhørte, og vi lige skal oppe os, hvis vi vil have indflydelse. Men først og fremmest har vi haft et godt samarbejde hele det her halvår«.

På Vallekilde siger man 3.2.1. Klap. Og det klap får både de unge mænd og kvinder med vejen.

Per Munch

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her