En række forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan børns vægt i 1. og 6. klasse ændrede sig under og efter coronanedlukningen. Nu er resultatet klar.
Studiet er inddelt i vægtklasser, og for samtlige af børnene knækkede kurven, da pandemien lukkede landet ned og satte den velkendte hverdag på pause. Antallet af børn med normal- og undervægt faldt, mens antallet af børn med overvægt steg. De kategorier er dog efterhånden tilbage på samme niveau som før nedlukningen.



























