Det sker tit.
Kolleger sender links til videnskabelige artikler, som de mener, professor Anne Tjønneland bør læse. Også i sommeren 2022. Så hun tænkte ikke nærmere over det, før hun tog sig sammen og læste de blot fire sider.
Og særligt artiklens grafik har hun aldrig glemt.
»Jeg gik om mig selv i flere dage, tænkte over budskabet og det, grafen viste. Siden har der været no turning back. Det var en stor øjenåbner for mig«, siger hun.
Især de seneste 10 års forskning har modnet hendes syn på den energi, vi får fra mad og drikke. Men grafen gjorde udslaget:
»Kroppen håndterer kalorier forskelligt, alt efter hvad det er for nogle kalorier, vi indtager. Derfor handler det ikke udelukkende om, hvor meget vi spiser, altså hvor mange kalorier vi indtager. Men i høj grad også om, hvad det er for nogle kalorier. Hvor de stammer fra, og hvad der er blevet gjort ved dem, før vi spiser dem«.
»Og her spiller forarbejdningsgrad og industriens tilsatte stoffer formentlig en langt større rolle, end vi hidtil har vidst og troet«, siger Anne Tjønneland.
I indlægget i fagtidsskriftet The American Journal of Clinical Nutrition beskrev forskeren, hvordan amerikanerne siden årtusindskiftet stort set har spiste det samme antal kalorier, mens fedmeepidemien fortsat er eksploderet.
Fra omkring 30 procent svært overvægtige amerikanere i 2000 til omkring 42 procent i 2018.
Hvordan pokker kan flere amerikanere være blevet svært overvægtige, hvis ikke de har spist flere kalorier, lød artiklens spørgsmål.
Det kunne jo ikke være kalorieoverskud, altså at amerikanerne år for år har indtaget flere kalorier.
Det fik brikkerne til at falde fagligt på plads for Anne Tjønneland.
»Grafen er det visuelle modbevis på det, mange af os fagfolk og almindelige borgere i årevis har sagt om, at en kalorie er en kalorie. Jeg har også selv i årevis gået rundt og sagt, at energi bare er energi, uanset hvad du spiser. Det er det ikke. Det skal vi væk fra«, siger hun.
Kalorieoverskud-hypotesen er død
Den amerikanske forsker Dariush Mozaffarian kunne i artiklen dokumentere, at der indtil omkring år 2000 rent faktisk havde været en direkte sammenhæng mellem øget kalorieindtag og flere svært overvægtige amerikanere.
Derefter ændrede det sig.
De seneste 20 år har amerikanerne ikke spist flere kalorier. I snit. De har fået det samme antal kalorier, mens markant flere amerikanere er blevet overvægtige.
»Grafen er jo et visuelt opgør med kalorieoverskud-hypotesen, som går ud på, at når vi får flere kalorier ind i organismen, uanset hvilke, så stiger vægten. Det var mind blowing for mig. Det viser, at der er noget helt andet på spil, noget, vi ikke helt forstår. Det handler ikke kun blot om input-output, som vi tidligere sagde«, siger Anne Tjønneland.
Artiklen fastslår også, at ændrede motionsvaner ikke kan forklare fedmeudviklingen.
Derfor skriver Mozaffarian, at udviklingen må skyldes et komplekst samspil mellem ændringer i vores fødevarers forarbejdning og ændringer i menneskets stofskifte på grund af denne »industrialisering af vores fødevarer«.
Anne Tjønneland indså, at fedmeepidemien sandsynligvis slet ikke var drevet frem af »den simple forklaring med kalorieoverskud«, hvor vi spiser flere kalorier end året tidligere og derfor bliver tykkere.
»Vi skal væk fra ’spis mindre, bevæg dig mere’. Jo, folk bør bevæge sig mere. Men det er en alt for forsimplet forståelse af fedme. Og jeg må sige, at jeg først med den artikel for alvor fik øjnene op for, hvordan de ultraforarbejdede fødevarer kan spille en nok væsentligere rolle i udvikling af fedme og livsstilssygdomme, end jeg havde troet«.
Overspisning
Først de seneste år er fødevareindustriens ultraforarbejdede mad kommet i fokus.
Og ikke mindst disse fødevarers indhold af sukkerarter, de raffinerede kulhydrater i det hvide brød, i hvid pasta, kiks og kager samt de raffinerede olier fra kerner, mener Anne Tjønneland.
»Spiser du 100 kalorier fra en rå eller kogt blomkål, svarer det ikke til 100 kalorier fra kiks eller en færdigret. Heller ikke hvis man sammenligner to retter, hvor forholdet mellem kulhydrat, protein og fedt er det samme, men hvor maden er henholdsvis lidt forarbejdet versus ultraforarbejdet. Det handler om kostfibre, hvor intakte plantecellerne er og så kvaliteten af vores mad«, siger hun.
Ifølge Anne Tjønneland er der flere fagligt velbegrundede forklaringer på, hvorfor ultraforarbejdede fødevarer i sig selv kan medføre overvægt.
For det første er de ultraforarbejdede fødevarer »tygget for dig af industrien«.
Studier viser, at du tygger mindre og sluger maden hurtigere, når den er ultraforarbejdet. Alene letheden, hvormed den type mad spises, fører til overspisning.
For det andet bliver den ’tyggede’ industrimad hurtigere nedbrudt og kommer hurtigere ud i blodbanerne. Det medfører større udsving på insulinniveau og blodsukkerstigninger, hvilket gør, at det tager længere tid at føle sig mæt, og det kan føre til overspisning.
»Industriens produkter kan du nærmest blive ved med at spise, fordi du aldrig rigtig føler dig mæt. Og derfor spiser du også flere kalorier fra frysepizza og chips end fra blomkål og nødder«, siger Anne Tjønneland.
For det tredje er meget ultraforarbejdet mad ofte sød, enten fra tilsat sukker, naturlige sukkerstoffer eller kunstige sødemidler. Kroppen vænner sig til den søde smag, som igen kan føre til overspisning.
Men det forklarer ikke, hvorfor en »kalorie ikke er en kalorie«, og hvordan amerikanerne i snit spiser det samme antal kalorier, mens flere bliver overvægtige. Som grafen viste.
Forklaringen
Her er forklaringen en anden.
Mandler er eksempelvis meget energitætte. De indeholder 600 kalorier per 100 gram, hvoraf halvdelen er fedt. Så alle alarmklokker burde ringe, men nødder er ifølge Anne Tjønneland »vældig sunde«.
Til gengæld er de så fiberrige, at en hel del af kalorierne fra nødderne slet ikke bliver optaget i kroppen, men bruges som næring for kroppens tarmbakterier. Ligesom en del af den fiberrige kost ryger hele vejen gennem kroppen og ud i toilettet.
Ifølge Anne Tjønneland bliver omkring 15-20 procent af de kalorier, vi spiser fra fiberrig mad som kål og nødder, slet ikke optaget i organismen. Og dermed vil 100 kalorier nødder faktisk kun svare til, at man får omkring 80 kalorier.
Langt det meste af den ultraforarbejdede mad bliver også optaget tidligere i fordøjelsessystemet, så kun lidt ender hos tarmenes bakterier. De bruger derfor ikke en del af energien fra maden, hvorfor de ikke får dannet mange af de stoffer, der er vigtige for vores sundhed.
Ultraforarbejdede fødevarer har også ofte tilsat sukker, som medfører større blodsukkerudsving, der i sig selv kan føre til, at kroppens fedtdepoter hurtigere bliver fyldt, end hvis kosten er fiberrig og dermed sværere at nedbryde.
Det var det, der gav Anne Tjønneland forklaringen. Fordi 100 kalorier færdigret ikke giver kroppen energi som 100 kalorier blomkål.
»Amerikanerne spiser ikke flere kalorier nu end for 20 år siden. Men når en større andel af deres kalorier kommer fra ultraforarbejdede fødevarer, kan det være med til at forklare fedmeepidemien. Fordi de kalorier, de spiser nu, er blevet behandlet på en anden måde end de kalorier, som de spiste engang«.
fortsæt med at læse
