· Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes anonymt på telefon 70 201 201. Er du akut selvmordstruet, skal du ringe 112.
I 1980’ernes Østrig skete en voldsom stigning i antallet af selvmord i undergrundsbanen.
Togoperatørene blev så traumatiserede, at de havde svært ved at passe deres arbejde, og dødsfaldene blev dækket massivt i medierne. For at afhjælpe problemet blev der blandt andet lavet retningslinjer for, hvordan medierne skulle beskrive selvmord.
Det skete i 1987.
Effekten viste sig hurtigt og markant: Antallet af selvmord i undergrundsbanen faldt med 84 procent.
Det var den graf, Thomas Niederkrotenthaler som kandidatstuderende sad og måbede over. For kunne det virkelig passe, at medierne havde så stor en betydning for antallet af selvmord?




























