Det var tilsyneladende ikke blot spin og slesk tale for Donald Trump, da Meta-boss Mark Zuckerberg i januar 2025 varslede mindre kontrol med indholdet på Instagram og Facebook.
»Vi vil justere vores indholdsfiltre, så der skal meget mere vished til, før vi fjerner indhold. Det betyder, at vi kommer til at fange mindre skadeligt indhold. Men vi vil også reducere omfanget af uretmæssigt fjernede opslag og konti fra uskyldige personer«, lød det fra Metas topchef i januar 2025, hvor han tordnede mod EU’s techlovgivning, som han kaldte »institutionaliseret censur«.




























