Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Tre af selskaberne i Velkommen-koncern er blevet erklæret konkurs.

Elselskabet Velkommen erklæres konkurs

Illustration: Caroline Niegaard
Illustration: Caroline Niegaard
Lyt til artiklen

Velkommen A/S er blevet erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten.

Også elskaberne B.energy og Vedvarende, som er en del af Velkommen-koncernen, er blevet erklæret konkurs.

Det var netselskaberne Cerius og Radius, som i begyndelsen af juli begærede Velkommen og flere andre selskaber konkurs.

Det skyldtes, at selskaberne skyldte Cerius og Radius »et større millionbeløb«, lød det.

Cerius og Radius har desuden meldt selskaberne til politiet, fordi man mener, at selskaberne kan have overtrådt loven.

Velkommen ejer selskaberne Vedvarende, B.energy gas og Nettopower.

Nettopower blev erklæret konkurs under et møde i Sø- og Handelsretten i slutningen af juli.

Kunder er kommet i klemme

Velkommen-koncernen er blandt andet blevet kritiseret for at have krævet høje acontobeløb fra kunder, som efterfølgende har haft vanskeligt ved at få deres tilgodehavender tilbage.

Efter at Velkommen blev begæret konkurs af Cerius og Radius, meddelte selskabet, at det indledte en rekonstruktion.

Det skete som et forsøg på at fortsætte driften og stabilisere forretningen, lød det.

Lars Bax Hein, som er medejer af Velkommen, erkendte i den forbindelse, at Velkommen ikke havde leveret den forventede stabilitet og kundehåndtering.

»En vigtig del af rekonstruktionen er derfor at skabe arbejdsro til at styrke den daglige drift og kundehåndteringen«, sagde han i en meddelelse på Velkommens hjemmeside.

Virksomheden forklarede problemerne med, at man havde haft en større skattesag samt et IT-system, der havde krævet flere ressourcer end ventet.

Opdateres

Ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her