Efter to domme afsagt af Højesteret i efteråret 2025 i sager om dansk statsborgerskab har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet at ændre kurs.
Ministeriet skriver fredag i en pressemeddelelse, at dommene indebærer, at ministeriets praksis »ikke ubetinget kan fastholdes«.
Nu er der mulighed for at søge om genoptagelse, hvis en person tidligere har fået en afgørelse fra ministeriet om, at vedkommende ikke er og aldrig har været dansk statsborger.
Betingelsen for at få en ny vurdering er, at personen har haft en berettiget forventning om at være dansk.
Efter en anmodning om genoptagelse vil ministeriet vurdere, om personen har haft en rimelig grund til at tro, at vedkommende var dansk statsborger, fremgår det af pressemeddelelsen.
Kursændringen sker, efter at ministeriet i næsten et år har været i tænkeboks efter de to domme, som blev afsagt henholdsvis 3. september og 3. oktober 2025.
Den ene sag drejede sig om en kvinde, der i 49 år troede, at hun var dansk statsborger. Hun blev født i Aalborg i 1969 med en australsk mor og en dansk far.
Mange år senere sagde de danske myndigheder, at der var sket en fejl, og at hun, der i øvrigt har boet i Storbritannien og er sygeplejerske, ikke var dansk statsborger alligevel.
I den anden sag havde myndighederne bestemt, at en mand med egyptisk baggrund og hans søn heller ikke var danske statsborgere, hvilket de ellers troede.
Umiddelbart fik personerne ikke medhold i Højesteret. Men dommerne kom samtidig med et vigtigt signal om, hvordan loven skal fortolkes.
Et afgørende element drejer sig om personens forventninger, og hvordan man har indrettet sit liv.
Forventningshensyn kan føre til, at en person kan have dansk statsborgerskab, selv om indfødsretslovens betingelser for at erhverve dansk statsborgerskab ikke har været opfyldt.
Dette har ministeriet ikke hidtil taget med i vurderingen. Embedsmændene har kun set på de formelle betingelser.
ritzau
fortsæt med at læse
