Vi er måske blevet bedre til hjemmeberedskab. Men hvad med det digitale beredskab? Et nedbrud hos Microsoft blev en påmindelse om behovet for backup og alternativer.
Mange danske virksomheder har fredag været lammet af Microsoft-nedbrud. Det vidner om, hvor uforberedte danskerne er på digitale kriser. Foto: Andrew Caballero-reynolds/Ritzau Scanpix
Du har tre liter vand til hvert døgn, en masse konserves liggende i skuffen og en nødradio, du kan genoplade. Du er efterhånden helt klar til et strømnedbrud, som beredskabet har opfordret til.
Men hvad gør du, når du ikke længere kan tilgå Teams og Outlook på dit arbejde, skrive beskeder til dine venner på Messenger eller ringe til din kære mor?