»02:00P KANGERLUSSUAQ GRL776 E3 ON TIME«. Kangerlussuaq er uden sammenligning det længste bynavn på afgangstavlen denne torsdag eftermiddag i Baltimore/Washington internationale lufthavn. Det er i det hele taget første gang nogensinde, der står et grønlandsk navn på en rutedestination fra USA. Og nok så vigtigt er der denne gang ingen parentes eller skråstreg bagefter for at fortælle, at Kangerlussuaq på dansk er kendt som Søndre Strømfjord. I dag handler det om at vise, hvad Grønland kan som Grønland. Uden at det hele skal foregå via København. Mens passagererne til alle de velkendte ruter til Los Angeles, London og Cincinnati tjekker ind uden fanfare, har åbningen af alle tiders første ruteflyvning direkte mellem USA og Grønland været forhåndsfejret i tre dage i den amerikanske hovedstad en halv times kørsel mod syd. Maskedans, indlandsis, helleflynder og masser af gæster på kongerigets ambassade. Og der er næsten ingen grænser for størrelsen på de ord, der har fulgt den røde Boeing 757 på vej. »Cool«, siger det amerikanske ægtepar, der er på vej på bryllupsrejse i Grønland. »Historisk«, siger bestyrelsesformanden i Air Greenland. Amerikanske rejsearrangører har talt begejstret om at kunne åbne »en unik destination« til især velhavende og eventyrlystne amerikanske turister. Og en lektor fra Grønlands Universitet i Nuuk bruger dyre ord som emancipering, homecoming og frihed. Det nytiltrådte landsstyremedlem for finans- og udenrigsanliggender har under sit korte festbesøg i Washington drevent diplomatisk været forsigtig med ikke at boble over af begejstring. Men Lars-Emil Johansen har synligt nydt, at Danmarks ambassadør har valgt at omtale ham som ’Grønlands udenrigsminister’. Alligevel er den grønlandske veteranpolitiker – endnu inden han har sat sig til rette på jomfruflyvningen – på vej helt op i skyerne over den hastigt accelererende udsigt til grønlandsk selvstændighed. »Det går hurtigt, det her. Det kommer til at være stort«, siger Lars-Emil Johansen, der håber, at den nye dør til USA vil betyde flere turister, varer, forskere, penge, politikere, forretningsrejsende, studerende, respekt og selvrespekt til Grønland. Kan tiltrække investeringer »Den største opgave i ethvert folks selvstændiggørelse er at overbevise sig selv om, at man kan. Det lyder måske mærkeligt. Der er ikke nogen, der forhindrer os i at gøre det. Men mange års mentalitet, hvor det har været andre, der gør ting på vores vegne, sætter sig meget dybt i folk. Folk bliver meget afventende i forhold til, om de kan. Men det her kan være med til at vise os, at vi kan da godt selv«, siger han. Da Lars-Emil Johansen fløj til Washington først på ugen, foregik det ad den gamle, besværlige rute via København. I alt 13 flyvetimer plus en overnatning i Danmark. Først fire tidszoner østpå, så seks zoner retur mod vest. Og oven i det frustrationen over, at man på flyvningen fra Danmark til USA passerer lige hen over Grønland igen. Hjemturen i torsdags kunne landsstyremedlemmet og de andre passagerer klare på godt fire en halv time. Direkte. Med på flyet var også grønlandske, danske og amerikanske medlemmer af den såkaldte ’Joint Committee’. Det er embedsmænd, der som en udløber af aftalen om USA’s udbygning af Thuleradaren i 2004 mødes en gang om året for at diskutere et styrket samarbejde om Grønland. Åbningen af Air Greenlands nye flyrute til Baltimore er det foreløbig mest synlige udkomme af arbejdet i Joint Committee. I onsdags kom et andet: Den amerikanske aluminiumsgigant Alcoa fik formelt tilladelse til at undersøge mulighederne for at bygge et aluminiumssmelteri i Grønland. Hvis det bliver til noget, ser hjemmestyret frem til en investering på 15 mia. kr. Plus arbejdspladser. Plus mange flere erhvervsrejsende på Air Greenlands nye rute. I første omgang løber ruten næppe rundt økonomisk. Og da den i år kun flyver en-to gange om ugen i sommermånederne, er kapaciteten begrænset til omkring 5.000 passagerer. Den skal flyve hele året, for at det kan løbe rundt. Men foreløbig tør bestyrelsesformand Julia Pars ikke love andet, end at maskinen også flyver til næste sommer. Ikke et nyt Disneyland De regner med at starte i det små. Men da Julia Pars og resten af luftfartsselskabets top kom til USA forleden, blev de af en amerikansk lufthavnsansat også advaret om faren ved alt for stor succes. »Pas på. Jeres land er så specielt. I må ikke lade jer blive overrendt«, lød advarslen. Men bestyrelsesformanden er lige nu ikke så bange for, at de amerikanske turister gør Grønland til Disneyland. »Jo, der ligger vel altid en risiko. Men jeg oplever også en stor bevidsthed i turistbranchen om, at vi ikke skal sælge ud af vores kultur og identitet. Vi skal holde fast i vores traditioner. Men vi skal også huske, at kultur ikke er statisk. Vi bevæger os«, siger Julia Pars og minder sammen med resten af Air Greenlands ledelse om, at Grønlands infrastruktur slet ikke er bygget til masseturisme. Så de mener, der vil være en naturlig begrænsning. Air Greenland vil lige nu ikke ud med tal for, hvordan det går med billetsalget. Det samme gælder deres rejseagenter i USA, der nøjes med at sige, at kundeinteressen er »helt ufattelig«. Men direktør Tor D. Jensen fra rejsebureauet Arctic-Adventure i Chicago er trods sin store entusiasme over Grønland som destination for amerikanske turister kritisk over for Air Greenlands sene markedsføring og alt for høje priser. Lektor Thorkild Kjærgaard fra universitetet i Nuuk kalder åbningen af ruten »et faktum med et meget stort symbolsk ekko«. Hvad det konkret kan bruges til, tør han ikke helt byde på. Men potentialet er enormt: »Det åbner døren til verden. Man har fornemmelsen af, at man er fri. Og man bliver ikke hver eneste dag mindet om, at København er altings moder her i Grønland«. GRL776 er på vingerne.
Ny flyrute skaber hede drømme i Grønland































