I næste uge får regeringen en oversigt over, hvordan de irakiske tolke selv mener, at deres situation kan løses. Da afleverer arbejdsgruppen om tolkene sin indstilling til regeringen. Og der bliver ikke tale om en fælles model for de omkring 15 tolke, der har bedt Danmark om hjælp, fordi de frygter for deres sikkerhed, når den danske bataljon forlader Irak om to måneder. I sin indstilling til regeringen tager arbejdsgruppen udgangspunkt i, hvad hver enkelt tolk selv ønsker, erfarer Politiken.
Derfor kan der blive tale om flere forskellige modeller. Tre ud af fire ønsker hjælp Arbejdsgruppen består af embedsmænd fra Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet og blev nedsat for lidt over to måneder siden. Umiddelbart efter den politiske aftale om at trække soldaterne hjem og erstatte dem med fire helikoptere med besætning. I sidste uge har chefen for den danske bataljon haft fratrædelsessamtaler med de 21 irakiske tolke, der arbejder for soldaterne. Tre ud af fire gav udtryk for, at de ønsker hjælp fra Danmark, og i denne uge er en repræsentant fra arbejdsgruppen så i Irak for at tale med dem om, hvad de selv forestiller sig. Der arbejdes med flere forskellige, individuelle løsninger. Nogle af tolkene kan blive hjulpet til arbejde hos de britiske soldater eller i internationale organisationer i området. Andre kan blive hjulpet til at bosætte sig andre steder i Irak eller i andre lande i Mellemøsten. Og så kan der være nogle, som ønsker at søge asyl i Danmark. V-irritation over Bendt Bendtsen Hvis nogle af tolkene vil søge asyl, skal de være i Danmark, og så kan det komme på tale at hjælpe dem med indrejsevisum til Danmark, erfarer Politiken. Det kan udlændingemyndighederne gøre administrativt. Deres sager vil så blive behandlet i det almindelige asylsystem. Når arbejdsgruppen har afleveret sin indstilling, skal regeringen tage stilling til, hvad der så skal ske med hver enkelt tolk.
