Arbejdsmarkedsforskere er rystede over Dansk Folkepartis krav om, at politikerne skal afsætte penge til at hæve plejepersonalets løn. »Det er en fuldstændig uholdbar situation og efter min mening helt uhørt – det er kun noget med at score nogle billige politiske point«, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Kravet fra partileder Pia Kjærsgaard kommer samtidig med, at plejere over hele landet strejker for en højere løn. »Hvis politikere pludselig gav efter for, at man kan strejke sig til bedre løn, så bryder hele modellen sammen. Hvorfor skulle sygeplejerskerne og lærerne gå på arbejde, hvis de fik højere løn ud af at stå på Christiansborg Slotsplads«, siger Ibsen. Alle andre vil kræve lønstigning Juridisk er der ikke noget til hinder for, at Folketinget kan bevilge en pulje til lønstigninger for bestemte personalegrupper, men det vil straks udløse krav fra andre grupper. Og en lønkonkurrence vil udvikle sig både internt mellem de offentligt ansatte og mellem det offentlige og private arbejdsmarked. Lektor på Handelshøjskolen i København Dorthe Pedersen siger, at det vil være »historisk nyt«, hvis politikerne på Christiansborg øremærker penge til højere løn – enten i forbindelse med næste års finanslov eller kvalitetsreformen, der begge skal forhandles i efteråret. »Det er svært at gå ud og forfordele nogen. For næste gang ville andre grupper komme og kræve lønkompensation. Det vil lægge så meget gift for de forhandlinger, der skal være bagefter«, siger Dorthe Pedersen. Plejepersonale skal nok få Alle er dog enige om, at plejepersonalets grundløn på omkring 20.000 kroner er for lav. Derfor vil de også blive ekstra tilgodeset ved næste forårs overenskomstforhandlinger, forudser Flemming Ibsen: »Der er ingen tvivl om, at der vil foregå en skævdeling til fordel for plejepersonalet. Man er enige om, at det er et forsømt område – det gælder både løn, uddannelse osv.«, siger han. Det er ifølge forskerne den ene vej til et lønløft: At dele den samlede lønstigning i kommunerne skævt så andre grupper – som lærere eller pædagoger – får mindre. Den anden vej er, at den enkelte kommune vælger at give sit plejepersonale et løft – som f.eks. Ishøj og Allerød har gjort. Regeringen må kamuflere Regeringen har foreløbig afvist Pia Kjærsgaards krav om at give plejerne et økonomisk løft. Men ender den alligevel med at imødekomme ønsket om penge på bordet før overenskomstforhandlingerne, så må regeringen ud i nogle kamuflerede formuleringer, mener Dorthe Pedersen. »Jeg kan ikke forestille mig, at man giver en lønpulje direkte. Men man kan putte det ind i kvalitetsreformen og kalde det, at man vil løse et bredere problem. Man vil ikke kalde det ’lønløft’, og man vil ikke nøjes med at nævne én personalegruppe«, siger hun. Flemming Ibsen siger: »Det er hele den danske aftalemodel, der er på spil her. Går man ikke til sin direkte aftalepartner, men render til Christiansborg, så går der kuk i det hele. Så kan det jo betale sig at gå i konflikt og klage din nød til politikerne«. Så skal du lave en helt ny kommune- og regionsaftaler, for så skal andre også have højere løn, og så er der ikke råd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Debatindlæg af Lucas Larsen og Jacob Feldborg Andersen
»Det er helt sort, og det kommer bag på mig«: Mørket lægger sig over børn og unges nye krav
Klumme af Christian Jensen




























