Kommunerne skal vide i detaljer, hvad der foregår i hver enkelt vuggestue, børnehave og dagpleje, og de skal hvert år opdateres om forholdene i institutionerne.
Sådan var loven om dagtilbud i hvert fald tænkt, da den blev til i 2007 og vedtaget med stemmer fra V, K og O. Men loven fungerer ikke i praksis. Næsten hver anden af landets kommuner gør ikke det, de ifølge loven er forpligtede til, nemlig at indsamle den årlige evaluering af læreplanerne ude hos institutionerne. Evalueringerne indeholder daginstitutionernes erfaringer med nye pædagogiske metoder og uddybning af, hvordan institutionen opfylder sine målsætninger. Kommunernes behandling skulle efter planen resultere i en vidensdeling og politiske initiativer, der kunne udvikle hele dagtilbudsområdet. Markante politikse tiltag sker sjældent Men de kommuner, der rent faktisk indsamler evalueringerne, har så store vanskeligheder med at behandle de mange oplysninger, at der kun sjældent bliver markante politiske tiltag ud af det. Det konkluderer en rapport om behandlingen af pædagogiske læreplaner, som Danmarks Evalueringsinstitut EVA offentliggør i dag. Rapporten peger på, at der er brug for nytænkning, hvis mængden af viden fra de enkelte børnehuse skal nå frem til politikerne. »Der er en guldgrube af viden, som ikke kommer frem til politikerne. Det er et alvorligt problem«, erkender Klaus Majgaard, der er formand for Foreningen af Børne- og Kulturchefer. Vanskeligt at koge mange oplysninger ned Problemet er, ifølge formanden for pædagogernes fagforening BUPL, Henning Pedersen, at det er vanskeligt at koge den store mængde oplysninger fra institutionerne ned til noget, der er overkommeligt for politikerne og samtidig konkret. Han mener, man skal finde en anden måde at gå i dialog på. »Den måde, man gør det på i dag, giver ingen mening hverken for politikere eller pædagogerne ude i daginstitutionerne. Når man behandler alle evalueringerne, ender det typisk i et sammenskriv med nogle overordnede konklusioner, hvor de konkrete resultater i de enkelte børnehuse går tabt«, siger Henning Pedersen. Der er plads til forbedringer Socialminister Karen Ellemann (V) erkender, at reglerne ikke fungerer. »De konklusioner synes jeg absolut ikke er optimale, og jeg er faktisk rimelig bekymret over det. Undersøgelsen viser, at dialogen mellem dagtilbud og forvaltning ikke fungerer, og det tager jeg meget alvorligt. Det er et tegn på, at tilbagemeldingerne i nogle tilfælde er for omfattende, og at der er plads til forbedringer«, siger Karen Ellemann. Hun understreger, at det i regeringens nye afbureaukratiseringspakke indgår, at kommunerne fremover kun skal behandle evalueringer hvert andet år. Derudover opfordrer hun forvaltningerne og dagtilbuddene til at snakke indgående om, hvilke oplysninger der er relevante for kommunen. »Det er meget væsentligt, at der er forskel på ’nice to know’ og ’need to know’. Vi skal ikke risikere, at forvaltningerne bliver kastet bagover af nogle meget brede evalueringer«. Er det en erkendelse af, at I har kastet for meget arbejde i hovedet på kommunerne? »Det er en erkendelse af, at vi skal være bedre til at give kommunerne den rette information. Det fortæller mig, at det stadig er meget nyt, og at der er et stykke vej, til det er implementeret«. S: Loven er udtryk for regeringes topstyring Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen (S) mener, loven er udtryk for regeringens topstyring, og at den årlige kommunale kontrol blot er unødvendigt bureaukrati. »Det er en regel, hverken kommunalpolitikere eller daginstitutioner har efterspurgt. Når man forsøger at styre den offentlige sektor med en masse krav sammen med besparelser, så giver de op, eller også resignerer de, og kommunerne har ganske simpelt ikke tid til at følge op på det her«, siger Mette Frederiksen.
