Danmarks gamle koloni skal have sin frihed.
Det mener et stort flertal af danskerne ifølge en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Synovate Vilstrup for Politiken. Tre ud af fire danskere mener, at Grønland skal have fuld selvstændighed, og 63 procent vil give grønlænderne ret til selv at bestemme over mineralerne og den olie, der gemmer sig under den grønlandske havbund. »Det glæder mig, at der er dette demokratiske sindelag i Danmark, og at man tilsyneladende godt kan forstå de ambitioner, der er i Grønland«, siger Mininnguaq Kleist, leder af hjemmestyrets selvstyrekontor og tidligere formand for selvstændighedsbevægelsen Inussuk. For grønlænderne vil også gerne gå selvstændighedens vej, har flere undersøgelser vist. Senest i 2002, hvor 80 procent svarede klart ja til løsrivelse fra Danmark. Svag økonomi Men selv om danskere og grønlændere er enige om, at et medlem mindre i det danske rigsfællesskab er en god idé, og selv om det groft sagt kun vil kræve en folkeafstemning i Grønland at opnå selvstændighed, anbefaler økonomiske eksperter det stik modsatte. For Grønlands økonomi er så skrøbelig, at selvstændighed endnu ikke er en reel mulighed, lyder meldingen. Selv om de grønlandske virksomheder er i gang med en større privatiseringsproces, er langt de fleste af dem stadig statsejede underskudsforretninger, der er dybt afhængige af offentlige tilskud. Samtidig udgør Danmarks årlige bloktilskud 3,2 milliarder kroner, hvilket svarer til 67.000 kroner pr. indbygger. Penge, som Grønland vil miste, hvis det bliver selvstændigt. Uden dem vil befolkningen skulle indstille sig på at leve på ulandsniveau, mener lektor Lise Lyck fra Copenhagen Business School. »Vi taler om en meget lang proces, før Grønland kan klare den økonomi, der følger med selvstændighed. Hvis ikke olien begynder at vælte op fra undergrunden, vil det tage mindst 30 år, før landet har fået tilstrækkelig økonomisk styrke til at kunne klare sig uden dansk tilskud«, siger hun. Grønland tror på sig selv Selv om forventningerne til olien er store, afhænger Grønlands mulighed for at klare sig selv ikke af olieindtægter, mener selvstyrekontorets Mininnguaq Kleist. Han fremhæver blandt andet minedrift, turisme, vandkraftværker og et nyt, enormt aluminiumsværk som nogle af de tiltag, der inden for kort tid vil være med til at udvikle Grønlands økonomi. »Det viser, at vi selv er i stand til at tjene penge, vi bliver mere effektive«, siger han og påpeger, at bloktilskuddet fra Danmark i dag udgør en tredjedel af Grønlands bruttonationalprodukt, hvor det tidligere var halvdelen. Minninguaq Kleist er enig med de danske økonomer i, at både Grønlands uddannelsessystem, arbejdsstyrke og handelsrelationer med andre lande har behov for at blive udviklet. Men han mener ikke, at man bør vente med selvstændigheden af den grund. Grønlands landsstyreformand, Hans Enoksen fra Siumut, tror fuldt og fast på, at Danmarks gamle koloni bliver selvstændig en dag: »Det er der ingen tvivl om. Og det er mit inderlige ønske at komme til at opleve selvstændigheden, inden jeg dør«. Uenighed i milliardklassen En løsrivelse fra Danmark handler dog ikke kun om, hvorvidt Grønland er i stand til at klare sig selv, men også om Danmark er parat til at give slip på undergrunden og de medfølgende oliemilliarder. Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission er i færd med at udarbejde forslag til en ny selvstyrelov, som skal give Grønland mere selvbestemmelse. Men spørgsmålet om olien i undergrunden fik i denne uge Selvstyrekommissionens forhandlinger til at bryde sammen. Striden handler om Grønlands potentielle oliemilliarder, og i hvilket omfang Danmark på længere sigt skal have del i et forventet overskud. Forslaget til en ny selvstyrelov skulle have ligget klar 13. september. Nu er det udskudt på ubestemt tid, mens slagsmålet raser i kommissionen. Et andet område, der også har været diskuteret i Selvstyrekommissionen, står imidlertid helt fast: Udenrigspolitikken forbliver dansk ansvarsområde. Regeringen har kategorisk afvist at give afkald på den internationale stormagtstatus, som Grønland giver Danmark. Bl.a. på grund af radarstationen i Thule, som er en del af USA’s missilskjold. Desuden strømmer verdens politiske ledere til Grønland for at se klodens klimaforandringer på tæt hold – senest Angela Merkel, som blev guidet rundt mellem de smeltende ismasser af Danmarks statsminister. Tilbage står spørgsmålet om, hvordan olieknuden kan løses op, og om Grønland nogensinde vil få lov til at klare sig uden Danmark.
