Psykisk syge strandet seks år på Sct. Hans

Selv om de er færdigbehandlede, har Københavns Kommune ikke taget flere indlagte på Sct. Hans i Roskilde hjem.
Selv om de er færdigbehandlede, har Københavns Kommune ikke taget flere indlagte på Sct. Hans i Roskilde hjem.
Lyt til artiklen

Fire sindslidende borgere fra København er stadig indlagt på det psykiatriske hospital Sct. Hans, selv om det er seks år siden, at lægerne blev færdige med at behandle dem. Patienterne skulle være udskrevet i 2002, hvor de blev indstillet og godkendt til at få et botilbud i Københavns Kommune, men kommunen har gennem seks år undladt at finde plads til dem på et egnet bosted. De sindslidende kan ikke klare sig selv og er derfor strandet på den tidligere sindssygeanstalt i Roskilde. Yderligere 13 patienter er i samme situation og har ventet mellem et og fem år på at få plads på et bosted for psykisk syge.

Overlæge: Det gavner dem ikke
De sindslidende opholder sig på en afdeling på Sct. Hans, der ledes af overlæge og klinikchef Peter Løppenthin:

»Det gavner dem bestemt ikke at være her så længe. De bliver passive og mister evnen til at komme ud i samfundet igen. De udvikler sig ikke, de går i stå«.

Samtidig optager patienterne sengepladser for andre sindslidende, der derfor må vente unødigt længe på behandling. Ekspert: Kommunen bryder loven Ifølge serviceloven skal kommunen finde plads på et bosted til patienterne, hvor de kan få pleje og omsorg. Derfor vurderer ekspert i socialret ved Den Sociale Højskole Simon Thorbek, at Københavns Kommune bryder loven ved at lade borgerne vente i årevis på et egnet botilbud. »Københavns Kommune opfylder ikke sin forpligtelse efter serviceloven. Det her burde give kommunen meget røde ører«, siger han og tilføjer, at loven ikke giver mulighed for at straffe kommunen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her