København topper boligpriser i Skandinavien

København ligger nummer fire på listen over højeste boligpriser - Foto: Pelle Rink
København ligger nummer fire på listen over højeste boligpriser - Foto: Pelle Rink
Lyt til artiklen

Hvis du er træt af de høje boligpriser i København er der mulighed for at komme billigere til logiet i flere andre lande. Som for eksempel Vilnius. Ankara? Måske Budapest eller Riga? Der er rigeligt at vælge imellem, hvis prisen er det afgørende. København er den dyreste hovedstad i Skandinavien på boligområdet og ligger nummer fire ud af 21 europæiske lande med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 31.100 kroner, skriver Aftenposten. Tallene er fra 2005 og er udarbejdet af Rådet for Europæiske Ejendondomsmæglere (CEPI), som hvert år afleverer en rapport om boligprisernes udvikling. Oslo er nummer seks og Stockholm nummer ni på oversigten. Paris dyrest Helt i toppen af listen ligger Paris, Madrid og Dublin. Så hvis der skal ægte croissanter og en café au lait på morgenbordet, må man slippe 42.900 kroner pr. kvadratmeter. Fra 2004 til 2005 steg priserne på ejerboliger i de forskellige europæiske lande mellem tre og 22 procent, skriver avisen. Undtagelserne er Tyskland, som har haft en nedgang på én procent, og Tyrkiet som havde en vækst på hele 60 procent. London, som normalt ligger i den absolut dyreste ende, er ikke med i statistikken. Som bundskrabere finder man Vilnius, Ankara og Budapest med en kvadratmeterpris på henholdsvis 4.600 i de to førstnævnte byer og 8.500 kroner i Budapest.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her