Bagmandspolitiet jagter danskere med formuer i skattely

Små to års systematisk jagt på danskere med ubeskattede formuer i udenlandske skattely er nu begyndt at give konkrete resultater. I flere tilfælde har skattemyndighederne afsløret forhold af så alvorlig karakter, at bagmandspolitiet er blevet sat på sagen. »Nogle af sagerne er så grove, at det må klassificeres som økonomisk kriminalitet. I de tilfælde er bagmandspolitiet draget ind i undersøgelserne«, siger underdirektør i Skat, Preben Bialas. Det er ikke ulovligt at have en konto i udlandet. Men hvis man er bosiddende - og dermed skattepligtig - i Danmark, skal kontoen opgives til de danske skattemyndigheder. På sporet af kort Tidligere har det stort set været umuligt at opspore den slags konti, men i de senere år er det blevet almindelig praksis, at der følger et internationalt kreditkort med, når man opretter en konto. Det er sporene efter disse kort, der har sat Skat i stand til at identificere omkring 400 danskere, som myndighederne i øjeblikket er ved at gå nærmere efter i sømmene. De 400 personer har i perioden fra 2001 til 2004 hver hævet mere end 500.000 kroner på kort udstedt af banker i udlandet. Det gennemsnitlige beløb er på 750.000 kroner. »I mange tilfælde har det vist sig, at der var en god forklaring. Men i tilsvarende mange tilfælde er der ikke nogen overensstemmelse mellem forbrugsmønster og den indtægt, der fremgår af de pågældendes selvangivelser. Dem er vi nu i gang med at tale med - i flere tilfælde sammen med politiet«, siger Preben Bialas. Mistanker om proforma Blandt de undersøgte befinder der sig både personer med bopæl i Danmark og danskere med folkeregisteradresse i udlandet, hvor undersøgelserne har afsløret et ekstremt stort forbrug i Danmark. Har man adresse i udlandet, må man opholde sig i Danmark højst 180 dage om året, ellers skal skatten falde herhjemme. Det store forbrug i Danmark rejser desuden mistanke om, at den udenlandske adresse kan være en ren proformaadresse. Der er også eksempler på danskere, som er vendt hjem fra udlandet og nu hæver penge på en konto, de har undladt at opgive. Flere har indrømmet Preben Bialas ønsker ikke på nuværende tidspunkt at give en egentlig status på jagten. Han oplyser dog, at flere skatteydere allerede har anerkendt, at alt vist ikke er, som det burde være. »I nogle tilfælde vil det bare føre til en bøde. Men hvis der er tale om mange penge, kan det ende med en straffesag«. Preben Bialas understreger, at det mindst interessante i virkeligheden er de tilfælde, hvor folk blot har undladt at opgive renteindtægter fra en udenlandsk konto. Jagt på sorte penge »Det interessante er, hvor pengene på kontoen stammer fra. Hvis de er lovlige, så er der kun en mindre sag om ubeskattede renteindtægter. Men hvis selve hovedstolen udgøres af sorte penge - altså ubeskattede midler - så er det for alvor interessant«. Ifølge Preben Bialas kan der være tale om penge, som er tjent lovligt, men som er placeret i udlandet for at undgå beskatning. »Det kan være tilfælde, hvor f.eks. ingen ved, om man har tjent 2,5 millioner eller 3,5 millioner. Så bliver den sidste million måske placeret i udlandet. Men der kan også være tale om egentlig kriminel aktivitet«. Om der er eksempler på det sidste, vil Preben Bialas ikke ud med.