Fantasien blomstrede 1. april

Godtroende Politiken-læsere lagde måske kød i skanneren og fulgte Meat Guard på politiken.dk efter at have læst om programmet i avisen. Avisen tilbød, at læserne kunne teste kødet gratis for sygdomsfremkaldende bakterier på politiken.dk/meatguard, hvis de sendte et billede af kødet. 'APRILSNAR' står der på skærmen med store røde typer efter tre klik i guiden. Meat Guard er nemlig ikke forskerægteparrets Lisbeth Nielsen og László Esterhàzys nyeste opfindelse med gode chancer for eksport, men en aprilsnar udtænkt af Politikens Henrik Larsen og Bjarne Schilling. Læs om 'Meat Guard' herEn del af nytårsløjerne Skikken er kendt helt tilbage til det gamle Rom, hvor den var en del af nytårsløjerne. Også i fortidens Frankrig drillede man hinanden til nytår, der ifølge historie-online.dk indtil 1567 lå 1. april. I dag er aprilsnar udbredt til store dele af verden og altså også i Danmark, hvor medierne i flere år har været med i legen. Ritzau røg i Politiken var derfor langt fra det eneste medie, der greb chancen for at trykke en historie helt efter egen fantasi på den eneste dag, hvor traditionen gør det muligt. Kirkefolket savnede ifølge Kristeligt Dagblad Tove Fergo og vil have hende tilbage, fordi »hendes evne til at skabe debat står uimodsagt«. Information fortalte, at regeringen vil sælge tre universiteter og bruge pengene til skattelettelser, men ikke Roskilde Universitetscenter (RUC), »da det desværre var småt med interessen«. En historie som nyhedsbureauet Ritzau hoppede i med begge ben og senere på formiddagen måtte beklage i et telegram. Nyt operahus B.T´s læsere kunne gætte, hvilken af fire historier, der var en aprilsnar, og Berlingske Tidende skrev, at islændinge vil bygge et operahus med bro ved siden af det på Holmen i København. Jyllands-Posten var ikke med på aprilspøgen, da bladet af troværdighedsgrunde har indført et forbud mod at drive gæk med læserne. Ellemann er muslim Et sådan forbud hersker tilsyneladende ikke på Ekstra Bladet, der kunne fortælle, at forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var konventeret til islam. Efter et møde i Bahrain med imamerne 'Abdul Mustipap' og Muhamed 'Say-den-Fadh', var han ifølge avisen begyndt til undervisning hos en dansk imam. Avisens tidslinje Uffes vej mod islam fortalte, at han senere købte den engelske udgave af Koranen i Politikens Boghal og var i et usædvanlig dårligt humør under den muslimske fastemåned Ramadanen. »Jeg kan faktisk ikke sætte ord på det. Den giver mig blot fred i sindet, som jeg ellers kun har oplevet, når jeg fisker laks i de norske elve«, forklarer Uffe Ellemann om islam i artiklen. Tidslinjen kædede hændelserne sammen med, at han havde kaldt Muhammedtegningerne »en provokation der bevidst og unødvendigt trampede på mange menneskers følelser« og havde forlangt, at Jyllands-Postens chefredaktør gik af.