Kvindelige ministre vælger kvinder til råd og nævn

Den konservative Lene Espersen sidder som justitsminister på en post, der i årtier har været en mandeverden. Det ændrer ikke på, at hun har været god til at finde kvinder, når der skal nedsættes råd, nævn, udvalg og kommissioner. »Jeg tænker over det og er bevidst om, at det gør en forskel«, siger Lene Espersen. Fire ud af ti medlemmer i Justitsministeriets råd og nævn er kvinder. Og samme tendens gælder andre kvindelige ministre som for eksempel den tidligere familie- og forbrugerminister Henriette Kjær (K) og social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), der med 60 procent kvinder i sine råd og nævn er den eneste, der har mændene i undertal. »Jeg er bevidst om sammensætningen. Det spiller i virkeligheden en meget stor rolle at være bevidst om ligestillingsaspektet«, siger Eva Kjer Hansen. Mange dygtige kvinder at vælge imellem Hverken hun eller justitsministeren har haft noget problem med at finde dygtige kvinder. »Det afgørende for mig er stadig, at man skal have kvalifikationerne til det. Jeg kunne aldrig drømme om at vælge en kvinde for at have en god kønsmæssig statistik. Det skal være, fordi hun også er den dygtigste. Dem er der heldigvis mange af på mit område«, siger Lene Espersen. Hos kollegaen Brian Mikkelsen (K) i Kulturministeriet er kun 31 procent af de udpegede i råd og nævn i regeringens levetid kvinder. Ministeren var i går ikke til at træffe, men sendte en skriftlig meddelelse. »Det er vigtigt, at der er en betydelig repræsentation af kvinder i råd og nævn. Det er vigtigt, at kvinder også er med til at træffe beslutninger. Jeg har erfaret gennem mit arbejde i politik, at kvinder ofte bidrager med andre perspektiver i diskussionerne end mænd«, skriver han. Få indvandrere Når det gælder etniske minoriteter, er ministrene endnu dårligere til ligestilling. Kun 9 personer ud af 2.403 medlemmer af råd og nævn, som regeringen har udpeget i sin tid, har etnisk baggrund fra Asien, Afrika eller Mellemøsten, viser den første kortlægning af den etniske kønsfordeling i råd og nævn, som analyseinstituttet Epinion har lavet for fagforbundet 3F. »Etniske minoriteter er noget, man taler om, men ikke nødvendigvis taler med. Måske er man opmærksomme på dem, der er organiseret i Demokratiske Muslimer, men der er mange andre grupper, som man også burde have for øje«, siger næstformand Jane Korczak, 3F. En ekspert er enig. »Det ser helt forfærdeligt ud. Netop på et område, hvor man bør lære at sætte sig nogle ordentlige målsætninger«, siger leder Karen Sjørup, Center for Ligestillingsforskning. »Der er ikke kun Naser Khader« Lene Espersen har haft svært ved at finde etniske repræsentanter til sine nævn. »Vi haft store problemer, fordi der ikke er ret mange, der bliver jurister«, siger hun. Det forstår ligestillingseksperten ikke. »Der er altså ikke kun Naser Khader, men der findes blandt andet mange kvinder med udenlandsk baggrund, som er utroligt velformulerede, dygtige og veluddannede. Det er et spørgsmål om at have en målsætning og måske rekruttere derefter«, siger Karen Sjørup. Regeringen har slækket på sine krav til ligestilling, mener de radikale. »Det er åbenbart ikke en sag, som de er særlig optaget af, men sådan er regeringens profil. Mange af de nævn, som skulle bidrage til integration, blev nedlagt«, siger den radikale leder, Marianne Jelved. V: Det passer ikke Venstre tvivler på lødigheden af undersøgelsen. »Jeg tror ikke, at det passer, at der kun er 9 etniske medlemmer, men når det er sagt, så skal vi være opmærksomme på at få dem repræsenteret. Det er bestemt ikke, fordi vi ikke vil have etniske medlemmer«, siger næstformand Inger Støjberg fra Venstres folketingsgruppe.