Ekspert: Matematikniveauet i folkeskolen er faldet

Da pensioneret lærebogsforfatter Erik Johannessen hørte, at over halvdelen af eleverne på en række folkeskoler i København og Århus dumper i skriftlig matematik, satte han sig for at undersøge, om 9. klasses afgangsprøve var blevet sværere. Det var den ikke. Tværtimod, mener han, der har udgivet 83 forskellige matematikbøger, som har solgt i godt 8 millioner eksemplarer. »Man har gjort opgaverne meget lettere. Niveauet er faldet gevaldigt i forhold til 1985. Dengang kunne man forlange, at de skulle kunne finde ud af, hvad syv i tredje potens var og (A+B)2. I dag gør man det ikke mere, for det er for svært, så det faldt ud i 1990'erne«, forklarer Erik Johannesen. Alligevel er der flere, der dumper Han har sammenlignet afgangsprøverne i færdighedsregning fra 1985, 1990, 1995, 2000 og 2005 og mener, at prøverne i dag er på 7. klasses niveau i forhold til 1985. »Niveauet er altså faldet for langt, når man taler om at rejse til Mars og jeg ved ikke hvad,« siger Erik Johannessen. Alligevel dumper flere børn i dag. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at hvor 5 procent i 2000 fik karakteren 00, 03 eller 5, gjaldt det 9 procent i 2005. Afvisning Professor i matematik på Roskilde Universitetscenter Mogens Niss er formand for undervisningsminister Bertel Haarders (V) matematikudvalg, der netop er kommet med en handleplan for, hvordan matematikundervisningen bliver styrket i folkeskolen. »Jeg tror, at det godt kunne være rigtigt, at eleverne er faldet af på den, når det gælder de tekniske færdigheder - om de har en stor mængde paratviden og ved, hvad man gør i rutinesituationer, mens de så har fået en dybere begrebsforståelse. Sværhedsgrad er ikke entydigt«, siger Mogens Niss, som karakteriserer Johannessens bøger som »gode, velskrevne og pædagogisk og fagligt gennemtænkte - men børn af deres tid«, som var fra 1967 og ti år frem. Svær sammenligning Heller ikke formanden for matematiklærerne i folkeskolen, Lene Christensen, gymnasielærernes Marianne Kesselhahn eller fagkonsulent indtil december sidste år Karsten Enggard mener, at prøverne kan sammenlignes, fordi man med 1993-folkeskoleloven gik over til anvendt matematik. »Der er ikke mindre færdigheder i dag, kravene er anderledes og større, vil jeg mene, fordi eleverne selv skal kunne identificere problemer. Dengang var de formelle krav, om man kunne klare et svært regnestykke eller en indviklet ligning. I dag skal eleverne kunne afdække en dagligdagsituation og bruge matematikken til at løse den, for virkeligheden ændrer sig hele tiden, og du skal være fleksibel«, siger Karsten Enggard. Ens prøver Lene Christensen henviser til, at færdighedsprøverne fortsat er meget ens. »Jeg forstår ham simpelthen ikke. Sværhedsgraderne er steget efter min mening, det er meget sværere at forholde sig til reelle tal end tænkte eksempler. Det er rigtigt mange år siden, at nogen har anvendt hans system, og hans bøger lever ikke op til de krav, der er i dag«, siger hun. »Jeg har været med siden 1988, og det har jo altid lydt sådan, at vores elever kan ingenting i forhold til i gamle dage. Det er tidens trend, men dermed ikke være sagt, at vi ikke altid skal prøve at gøre det bedre«, siger Lene Christensen.