Motorvejene kræver flere ofre - vi kører for dårligt

Hver gang, der sker en dødsulykke i trafikken, sakser Karsten Nonbos (V) sekretær telegrammet fra Ritzau ind i en database. Så kan Nonbo, der er formand for Folketingets Færdselssikkerhedskommission, studere oplysningerne nærmere, når nye ulykkestal sætter trafiksikkerhed på dagsordenen. Ulykker på motorvejene Som nu for eksempel ulykker på motorveje, hvor antallet af dræbte i de første tre kvartaler af 2005 steg med 60 procent i forhold til samme periode i 2004 - fra 18 til 29. »Nu har jeg åbnet min lille lommestatistik«, siger Nonbo og fortsætter: »Første dødsulykke på motorvej sidste år var en mand, der gik midt på kørebanen. Så har vi en, hvor en personbil i høj fart kører op bag i en lastbil. Én falder i søvn bag rattet. Vi har en spøgelsesbilist (der kører i modsatte vejbane, red.) Så er der en, hvis bagdæk eksploderer, fordi bilen var kraftigt overlæsset. Den kan jeg huske, det var en svensker, der havde hentet flere ton sprut i Tyskland. Så har vi en campingvogn, der kommer i slinger, fordi den vil overhale en lastbil. Resultat: tre dræbte«. Fjolser Kigget i databasen giver Færdselssikkerhedskommissionens formand en klar fornemmelse af, hvad årsagen er til, at der sidste år skete flere ulykker på motorvejene end året før: »Det kendetegnende er, at der er tale om ulykker, hvor bilisten laver en klar fejl på motorvejen. Og det skal vi være langt bedre til at fortælle offentligheden. Vi har nok en tendens til at tage lidt med fløjlshandsker på ofrene. Det er fint at udvise medmenneskelighed, men vi skal huske at fortælle, at folk oftest kører galt, fordi de opfører sig som nogle fjolser«, siger Karsten Nonbo, der vil arbejde for flere kampagner med netop det fokus. Motorvejene er de strækninger på vejkortet, der koster færrest liv. Traditionelt sker 10 procent af dødsulykkerne på motorvejene, 50 procent sker på landevejene, mens de mindre veje i byerne lægger asfalt til 40 procent. Farten er ikke årsag Normalt kigger eksperterne på udvikling i hastighed, når de skal forklare, hvorfor der sker flere dødsulykker. En lang række undersøgelser har gennem tiden påvist, at jo højere farten er, jo mere alvorlig bliver ulykken. Høj fart kan gøre forskellen på, om den forulykkede mister livet eller slipper med et brækket ben eller lignende. Men fart kan ikke forklare, at antal dræbte på motorvejene stiger. For vi trykker knap så hårdt på speederen på motorvejen som for et par år siden. Fra 2003 til 2005 er gennemsnitshastigheden faldet fra 119 til 115 km/t på den halvdel af strækningerne, hvor fartgrænsen er 110 km/t. På veje med 130 km/t ligger farten stabilt på 120 km/t. »Forklaringen er, at på stræk med 110 km/t står der et skilt med fartgrænsen for hver anden kilometer. Når man ser sådan et skilt, så kigger man automatisk ned på speedometeret og justerer farten ned. Rent faktisk er mange bilister ikke præcist klar over, at de må køre 130 nogle steder, for der er ingen skiltning. Derfor er farten ikke 130 dér, men lavere«, konkluderer direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed René la Cour Sell. Vejdirektoratet har ifølge chefkonsulent Sven Krarup Nielsen ikke gjort op, hvor stor en del af dødsulykkerne der skete på motorveje, hvor grænsen er 130 km/t.