Bono fik gælden til at lette fra de fattiges skuldre

Lad os antage, at Thomas Helmig satte sig for at henlede opmærksomheden på nøden i ulandene. Og at han aldrig forsømte nogen lejlighed til at gøre opmærksom på sulten og sygdommen - ved sine koncerter, men også ved stort set enhver anden offentlig optræden. Danskerne ville i løbet af kort tid brække sig i lårtykke stråler. Bono kan Men Bono slipper af sted med det. Selv om der unægtelig også er dem, der får kvalme af mandens højt profilerede engagement i Afrika. Og affærdiger det hele som intet andet end en egocentrisk popmusikers forsøg på at skaffe publicity på en ulykkelig baggrund. Selv den mest indædte Bono-hader kan imidlertid vanskeligt benægte, at U2's forsanger sammen med kollega Bob Geldof har formået at placere ulandsbistanden højt oppe på den globale dagsorden som ingen andre - og der er frit valg på alle hylder. Live Aid-koncerterne To irske kunstnere, og det er ingen tilfældighed, mener Morten Emil Hansen, informationsmedarbejder i ulandsorganisationen Ibis: »Irske kulturpersonligheder har en tradition for at gå ud og nærmest missionere. Der er i det hele taget en tradition i Irland for at bruge sine muligheder og evner i en både politisk og opmærksomhedsskabende sammenhæng, som vi slet ikke kender herhjemme«, siger han. U2 slog igennem i de tidlige 1980'ere, og Bono kæftede fra første fløjt op om alverdens uretfærdigheder - ikke mindst dem, englænderne op gennem tiden har begået mod irerne. Først i 1985, med Live Aid-koncerterne og kampen mod hungersnøden i Etiopien, blev hans brændende engagement for alvor rettet mod de fattigste af de fattige: afrikanerne. To stædige irere Live Aid blev støttet af stort set hele det internationale rockkleresi. Men Bono og Geldof var de eneste, der holdt ved. Andre kunstnere stiller op en gang imellem. De to irere, derimod, arbejder i dag nærmest på fuld tid som selvbestaltede ambassadører for verdens elendige. Og de har begge opnået en magtposition, som er helt unik. Bono har gjort især gældslettelse til sin mærkesag. Og da han i slutningen af 1990'erne støttede Jubilee 2000-kampagnen for gældslettelse, skabte han en opmærksomhed omkring de fattige, som verden aldrig tidligere havde set mage til. Og teorien om, at han kun er ude på at skabe opmærksomhed om sig selv, giver Morten Emil Hansen ikke meget for. »At Bono har etableret organisationen DATA (Debt Aids Trade Africa), som ikke alene laver politisk arbejde, men som også fundraiser og starter konkrete projekter, viser en seriøsitet og et engagement, som rækker langt ud over lysten til lidt opmærksomhed«, siger han og betegner kort og godt Geldof og Bono som hamrende dygtige: »De har virkelig sat sig ind i, hvad det handler om. Geldof sad for eksempel i Tony Blairs Afrika-kommission. De har udviklet sig til politikere og er ikke bare et par højtråbende popidoler«. Politikere med hvilket mandat? »I dag bliver mandater givet på mange måder og ikke kun ved stemmeurnen. Både Bono og Geldof havde en kæmpe folkemængde bag sig ved G8-topmødet. Dels alle dem, som gik med de hvide armbånd, dels alle dem, som så Live Aid-koncerten, dels alle aktivisterne. Vi snakker om millioner af mennesker. Hvis ikke det er et mandat, så ved jeg ikke, hvad det er«, siger Morten Emil Hansen.