Selv om der står hundredvis af mennesker på kontanthjælp i kø for at få et sted at bo, så er de lejligheder, Københavns Kommune kan tilbyde, alt for dyre. Derfor har kommunen i 2005 takket nej til 215 lejligheder, som den har fået tilbudt af boligselskaberne. Det viser en opgørelse, som Københavns Kommune har foretaget af de lejligheder, kommunen har været nødt til at afvise. Kjer undrede sig Kommunen har foretaget optællingen, efter at socialminister Eva Kjer Hansen (V) tidligere på ugen undrede sig over, at det var et problem for kontanthjælpsmodtagere at få en lejlighed, fordi »to tredjedele af boligerne faktisk har en husleje på under 4.000 kroner om måneden«. Men de ledige lejligheder koster langt mere end 4.000 kroner, viser optællingen, og nu opfordrer Københavns Kommunes socialborgmester, Mikkel Warming (Enh), socialministeren til »at se virkeligheden i øjnene«. »Spørgsmålet er jo ikke, hvad lejlighederne generelt koster, men hvad de lejligheder, vi får tilbudt af boligselskaberne, koster. Og de fleste af de afviste lejligheder koster mellem 6.000 og 8.000 kroner, hvilket folk på kontanthjælp ikke har en chance for at betale«, siger Mikkel Warming. Loftet en del af forklaringen Det var lørdag ikke muligt at få fat på socialminister Eva Kjer Hansen, men hun har tidligere afvist, at kontanthjælpsloftet er skyld i de lange boligkøer. Mikkel Warming fastholder imidlertid, at loftet er en del af forklaringen på, at folk ikke har råd til lejlighederne. »Ægtepar på kontanthjælp, som bliver ramt af loftet, mister over 2.000 kroner om måneden, og de kan derfor ikke længere betale den høje husleje«, lyder det fra socialborgmesteren. Københavns Kommune har tidligere brugt op mod 30 millioner kroner om året på at leje hotelværelser til socialt udsatte boligsøgende, men den praksis er stort set hørt op. I stedet har kommunen og de almene boligselskaber indgået en aftale om, at hver tredje ledige lejlighed bliver tilbudt kommunen til såkaldt bolig-social-anvisning. Loven foreskriver ellers blot, at hver fjerde lejlighed skal stilles til rådighed for kommunen. Han vil ligeledes have socialministeren til at tvinge private udlejere til at tage del i boligproblemet, så kommunen får anvisningsret til privat udlejning, men også det afviser socialministeren. Rig og fattig Politiken kunne tidligere på ugen oplyse, at landets kommuner siden 2002 ikke har anvist en eneste privat lejlighed gennem en økonomisk støtteordning, der ellers skulle give et mere blandet boligmarked og løse boligproblemer. Kun 13 lejligheder er blevet lejet ud på den måde de seneste seks år. »Hvis kommunen kan anvise boliger i private ejendomme, vil det også kunne afhjælpe en ghettoisering, så byen ikke bliver delt op i rig og fattig«, lyder det fra Mikkel Warming. Københavns Kommune har i sinde at bygge billigere lejligheder, som kan være med til at løse problemet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lucas Larsen og Jacob Feldborg Andersen
Klumme af Christian Jensen




























