Velfærdskommission: Det er for sent at nå forskningsmålene

Regeringen har lovet, at der kommer flere penge til forskning, så Danmark i 2010 lever op til den såkaldte Barcelonamålsætning om at bruge 1 procent af bruttonationalproduktet på forskning. Men selv om Velfærdskommissionen er helt enig i, at der skal flere penge til forskning, advarer den nu om, at det kan være spild af penge at nå målet i 2010. Tiden løber Årsagen er, at regeringen endnu ikke er begyndt afsætte flere penge til forskning, og forskermiljøerne er derfor ikke rustede til at bruge flere milliarder ekstra i 2010. Det kræver flere uddannede forskere og en gradvis opbygning af stærke miljøer. »Når det er svært at nå 2010-målet, er det netop, fordi man ikke er kommet i gang. Jo længere tid, der går, før man kommer i gang, jo sværere bliver det«, siger formanden for Velfærdskommissionen, professor på Aarhus Universitet Torben M. Andersen. Danmark bruger i dag 0,72 procent af BNP svarende til 11 milliarder kroner. Hvis Danmark skal bruge 1 procent i 2010, skal bevillingen forøges med en tredjedel - med yderligere 5 milliarder årlig. Mål skal ikke udskydes Forskerverdenen har længe kritiseret regeringen for, at den trods løfter ikke har set skyggen af en ekstra krone endnu, og henvist til, at man ikke bare kan hælde en masse penge i på en gang. Alligevel afviser formanden for Koordinationsudvalget for Forskning, Jens Oddershede, at man kan blive nødt til at udskyde Barcelonamålet, fordi regeringen endnu ikke er begyndt at udmønte pengene. »Den debat og folkelige opbakning, der har været til Barcelonamålsætningen har haft stor indflydelse på regeringen. Den klare udmelding fra Anders Fogh Rasmussen om, at pengene kommer, fik vi jo først for et lille år siden; indtil da havde regeringen talt med uld i munden. De har ikke tidligere været så committed til forskningen, og derfor er det altså nødvendigt, at vi holder regeringen fast på målsætningen«, siger Jens Oddershede, der også er rektor på Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet. Behov for flere forskere Velfærdskommissionen er helt enig i, at det er nødvendigt at bruge flere penge på forskning, men understreger, at der er behov for at optage mere end dobbelt så mange forskere som i dag, i alt 2.700. I øjeblikket optages der årlig omkring 1.100 ph.d.-studerende på de treårige forskeruddannelser, og vurderingen er, at regeringens øremærkede midler fra finansloven til at uddanne flere ph.d'ere bringer optaget op på mellem 1.400 og 1.600 de næste to år. »Det er utrolig vigtigt at få afsat pengene, så miljøerne ved, hvad de kan disponere over og planlægge og få tingene sat i gang. Til gengæld er det så ikke så vigtigt, om man lige når det på en bestemt dato; det er vigtigere, at man er sikker på kvaliteten og de langsigtede pejlemærker«, siger Torben M. Andersen Færre bevillinger Danmark uddanner færre forskere i forhold til befolkningen end en række OECD-lande. Ligesom Danmark også er blevet overhalet, når det gælder forskningsbevillinger, som har været stagneret i Danmark de seneste fem år. Det betyder, at hvor Danmark brugte 0,83 pct. af BNP i 1998, bruger vi nu 0,72, mens en række lande har forøget deres andel. Sverige, Tyskland, USA, England, Norge, Japan, Frankrig med flere bruger nu en større andel af BNP end Danmark. Udskudt plan Jens Oddershede afviser, at de kan forberede miljøerne allerede nu. Han henviser til, at regeringen har udskudt at lave en plan for flere penge, indtil Globaliseringsrådet er færdigt i foråret 2006. Derefter skal en plan vedtages på finansloven og kan dermed tidligst blive en realitet fra 2007. »Vi er nødt til at forholde os til virkeligheden. I år har universiteterne samlet set nedgang i deres budgetter, og i udspillet til Globaliseringsrådet står der, at der skal være færre basismidler, så vil det jo være dybt uansvarligt af os på universiteterne at bruge flere penge. Vi kan ikke investere i en fremtid, vi ikke kender, når fordelingen af penge er usikker. Så vi går og holder vejret alle sammen«, siger Jens Oddershede og henviser til, at flere universiteter tværtimod har været nødt til at reducere personalet til næste år. »Det drejer sig jo om at skabe fremtidens velfærd. Det kan være svært at se, når det buldrer derudad i dag. Men det her gælder de næste generationers mulighed for at få det samme gode liv, som vi har i dag. Det er derfor, vi skal investere i forskning, og at det ikke er ligegyldigt, hvornår vi gør det. For dem, vi konkurrerer med, har været i gang et stykke tid«, siger han.