Lærere og sygeplejersker bakker op om efterlønnen

Politikere og eksperter sår jævnligt tvivl om efterlønnens fremtid. Derfor dropper flere tusinde danskere hvert år at betale til ordningen. Alligevel lever håbet om at trække sig tilbage, hvis arbejdslivet bliver for hårdt, stadig hos flere faggrupper. »Tryghed for de unge« I 1999 betalte 91 procent af de 35-årige folkeskolelærere til den frivillige efterlønsordning. Den statistik er den samme i 2005, selv om tendensen i dag er, at 3.000-4.000 lønmodtagere samlet set forsvinder fra ordningen hver måned. »Tallet viser, at det ikke kun er ældre lærere, der ser efterlønnen som en mulighed. Den giver også tryghed i arbejdslivet for de unge, der med ordningen har en forsikring, der gør, at de kan stoppe med at arbejde, hvis de bliver nedslidt og ikke kan følge med tempoet«, siger Stig Andersen, formand for Lærernes a-kasse. Også sygeplejerskerne tror tilsyneladende på efterlønnen. Her er 80 procent tilmeldt den frivillige efterlønsordning. Psykisk nedslidning For Stig Andersen fungerer efterlønnen som en tryghed for folk på arbejdsmarkedet Muligheden for at stoppe, hvis arbejdslivet bliver for hårdt, giver i nogle tilfælde en indre ro til at fortsætte i længere tid. »Lærere bliver måske ikke fysisk slidte, men psykisk nedslidning er lige så belastende. Sammen med efterlønnen kan bedre arbejdsbetingelser for ældre, som for eksempel en kortere arbejdsuge, give tryghed, der motiverer til at arbejde i en høj alder«, forklarer han. Alternativet er førtidspension Torben Dam Jensen fra a-kassernes interesseorganisation, AK Samvirke, tror, at den store tilslutning til efterlønnen hos lærerne og sygeplejerskerne er enkeltstående tilfælde. »Tendensen er helt klart, at folk melder sig ud af efterlønsordningen. Debatten om efterlønnen skaber en naturlig usikkerhed om fremtiden i ordningen, og det får mange unge til at vælge den fra«, siger han. Hvis efterlønnen bliver afskaffet, får de unge deres penge tilbage og kan altså ikke tabe på ordningen. »Derfor synes jeg, det er glædeligt, at ikke alle bøjer med vinden. Vi opfordrer til at betale til ordningen, hvis man mener at få brug for efterløn«, råder Torben Dam Jensen. »Værdigt exit fra arbejdsmarkedet« Han peger på, at 83 procent af danskerne gerne vil beholde efterlønnen ifølge en undersøgelse lavet for DR/Epinion 23. november i år. »Det viser, at selv om ikke alle tør gå med i efterlønsordninger efter alt det politiske hurlumhej, så synes befolkningen, at det er en god ordning og vil gerne bevare den«, vurderer han. Alternativet er ifølge ham, at flere bliver sygemeldt eller skal på førtidspension. »Alle skal ikke per automatik på efterløn, men er man nedslidt, er det en værdig måde at forlade arbejdsmarkedet på uden at skulle igennem arbejdsprøvning og vurderinger til andre offentlige ydelser«, forklarer han.