Dronning Margrethe, prins Henrik og det norske regentpar, kong Harald og dronning Sonja, blev i dag ført 100 år tilbage i tiden. I Riddersalen i Christian VII's Palæ indviede de en udstilling, der viser begivenhederne den 20. november 1905, hvor den danske prins Carl blev til Norges Haakon VII. Frokost på Fredensborg Tidligere på dagen fejrede de to familier 100-års dagen med en officiel frokost på Fredensborg, og om aftenen med en festforestilling i Det Kongelige Teater. På et pressemøde fortalte kongen, at han og dronning Sonja altid føler sig hjemme, når de kommer til Danmark. Men dansk føler han sig ikke. »Men jeg føler mig dansk nok til at føle mig godt tilpas i Danmark«, sagde han. Kronprisen: Hyggeligt Også kronprins Haakon, som var i København unden højgravide Mette-Marit, synes, at det er 'vældig hyggeligt' at besøge familien. Den nyfødte prins havde gæsterne fra Norge ikke set, og kronprins Haakon, som snart er far til to børn, havde heller ingen gode råd at videregive til de nybagte forældre. »De klarer det kæmpefint«, nøjedes han med at sige.
Kongelig fest for norsk selvstændighed i København
Lyt til artiklen