Slut med søvand i hanerne

Borgerne i København har været med i et forsøg, hvor drikkevandet er spædet op med renset søvand. Men efter klager over smag og lugt standses forsøget nu. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Borgerne i København har været med i et forsøg, hvor drikkevandet er spædet op med renset søvand. Men efter klager over smag og lugt standses forsøget nu. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Forsøget med at blande rent drikkevand med søvand stopper nu, fortæller Københavns Energi. »Der vil blive lukket for mosevandet og åbnet for det sædvanlige drikkevand allerede i morgen eftermiddag«, siger pressekoordinator Astrid Skotte fra Københavns Energi til DR Nyheder. Smagte grimt Forsøget stoppes efter kritik fra borgere og politikere. Københavns Energi og Københavns Kommune samt de 9 omegnskommuner, der har deltaget i forsøget, har siden starten 17. oktober modtaget adskillige klager fra borgere, der mente, at vandet både smagte og lugtede grimt. Skulle sikre vandforsyning At energiselskabet overhovedet har eksperimenteret med søvand i grundvandet skyldes et forsøg på at etablere en såkaldt kunstig infiltration, som kan øge ressourcerne af grundvandet. Hensigten er, at man på den måde kan undgå at bruge søvand i fremtiden og sikre vandforsyningen i hovedstadsområdet i pludseligt opståede krisesituationer. Men ifølge miljø- og forsyningsborgmester i Københavns Kommune og medlem af KEs bestyrelse Winnie Berndtson (S) må de gode intentioner ikke overskygge forbrugernes ret til ordentligt drikkevand. Derfor standses forsøget altså nu.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her