Klokken 13.30 tirsdag eftermiddag afleverer 24 danskere en 74 sider lang stævning i Østre Landsret og indstævner dermed statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som repræsentant for staten. Sagsøgerne håber at få domstolenes ord for, at det var ulovligt, da et flertal i Folketinget 21. marts 2003 gav tilladelse til Danmarks deltagelse i et angreb i Irak. »Af hensyn til fremtiden er det vigtigt at få slået fast, at folketingsmedlemmerne skal overholde grundloven. Der er begået et grundlovsbrud, og det skal domstolene tage stilling til. Ellers er grundloven jo et tagselvbord«, siger advokat Christian Harlang, der, sammen med advokat Bjørn Elmquist, repræsenterer sagsøgerne. Ikke under angreb Hvem de 24 sagsøgere er, bliver offentliggjort på et pressemøde senere tirsdag. »Danmark var ikke under angreb, da beslutningen blev taget. Argumenterne med, at der var masseødelæggelsesvåben, der kunne ramme Vesteuropa på 45 minutter, var total usande«, mener Christian Harlang. Kun i selvforsvar Der er sjældent med grundlovssager i Danmark. Sidst var i 1998 og 1999 med henholdsvis Maastrichtsagen og Tvindsagen. I denne sag er det grundlovens paragraf 19, der står for skud. Sagsøgernes hovedpointe er, at da man ændrede grundloven i 1953, blev bestemmelsen ført ajour med FN-pagten. Det betyder, at al magtanvendelse er forbudt, medmindre det sker i selvforsvar eller i forbindelse med en beslutning truffet i en sikkerhedsrådsresolution. Og ingen af de to betingelser er opfyldt, mener de. Den første hurdle bliver at få lov til at føre sagen, hvis staten anfægter, at de 24 personer har det, man kalder for søgsmålskompetence. Grundlov af gavn Men Christian Harlang mener ikke, at det bliver et problem. »Det er vigtigt at få fastslået, at vi har en grundlov ikke alene af navn, men også af gavn. Der er tale om en beslutning, som har en indgribende betydning for landet, derfor er der en udvidet adgang til at rejse sagen«, siger han. Professor i statsret ved Københavns Universitet Henning Koch er enig med sagsøgerne i, at krigen i Irak er ulovlig. Alligevel er han ikke sikker på, at domstolene er de rette til at tage stilling til spørgsmålet, fordi udenrigspolitik ikke kun handler om jura, men lige så meget om magt. »Det er det mest komplicerede spørgsmål, man kan stille en domstol, fordi man beder en juridisk instans om at tilsidesætte et udenrigspolitisk spørgsmål, som ikke bare er besluttet af regeringen, men som også er blåstemplet af Folketinget«, siger Henning Koch. »Man skal huske, at flertallet mener, at den militære aktion er i overensstemmelse med FN's konvention og derfor også grundloven. På den måde beder man retten om at tilsidesætte deres opfattelse«.