Forskere: Langt sejt træk at bekæmpe bjørneklo

Kortsigtede løsninger dur ikke, hvis haveejere og offentlige myndigheder skal have held med at standse invasionen af Kæmpe-Bjørneklo. Skal spredningen standses og fremtidige invasioner forhindres, kræver det langsigtede løsninger og ikke mindst et effektivt samarbejde på tværs af kommunegrænser. »Når man lægger en strategi, må man indse, at det kan tage en længere årrække at opnå resultater. Det nytter ikke noget at opgive på halvvejen«, siger seniorforsker Hans Peter Ravn, Skov og Landskab på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Ny forskning om bjørneklo Han har været med i en gruppe på i alt 40 forskere fra syv lande, der har samlet resultaterne af den nyeste forskning om bjørnekloen i en håndbog. Hans Peter Ravn peger på, at de offentlige myndigheder ofte er for dårlige til at koordinere deres indsats for at bekæmpe det høje skærmplante, der er uønsket i hele Europa, hvor den ikke er naturligt hjemmehørende. »Vi har nogle eksempler på, at ét amt langs med sine vandløb gør, hvad man kan for at udrydde bjørnekloen, men indsatsen nytter ikke, hvis naboamtet opstrøms ikke gør noget. Så er man lige vidt«, siger Hans Peter Ravn. Der er også stor forskel på, i hvor høj grad de offentlige myndigheder udnytter deres ret til at gå ind og bekæmpe bjørneklo på private arealer, konstaterer han og peger på, at bekæmpelsen af bjørnekloen måske fremover burde gribes an i de nye regioner, fordi der er tale om et problem på tværs af amts- og kommunegrænser. Strategi for kampen Forskerne har gennemført et treårigt EU-forskningsprojekt, der har haft til formål at udvikle en bæredygtig strategi for bekæmpelse af bjørnekloen og andre invasive arter, der ikke er naturligt hjemmehørende i Europa, men som breder sig med lynets hast. Også andre arter som Rynket Rose og Kæmpe-Pileurt er i fremgang og risikerer at fortrænge andre planter. Håndbogen 'Kæmpe-Bjørneklo - forebyggelse og bekæmpelse', der markerer afslutningen på forskningsprojektet, samler resultaterne af den nyeste forskning om blandt andet bjørnekloens biologi, økologi, håndtering og bekæmpelse. Ud over Danmark kommer forskerne fra Storbritannien, Tyskland, Letland, Tjekkiet og Schweiz. Desuden er Rusland med, fordi planten invaderede Europa fra Kaukasus, hvor den er hjemmehørende. Giver forbrændinger Bjørnekloen findes i dag i det meste af Danmark og står øverst på listen over uønskede plantearter i Danmark, men de høje skærmplanter er vanskelige at komme til, hvis de findes i haven, fordi blomstersaften kan give forbrændinger og eksem. Kommunerne skal lave bekæmpelsesplaner, og forskerne håber med håndbogen blandt andet at skabe forståelse for, at myndighederne bør lægge planer for, hvilke arealer det er vigtigst at få bekæmpet bjørnekloen på, nemlig dem hvor der er risiko for, at de spreder sig mest.