Forsker sår tvivl om klip i kørekort

Landet over melder politiet, at frygten for klip i kørekortet får bilisterne til at sænke farten. Samtidig står politikere, politi og organisationer i kø med budskabet om, at klippekørekortet vil redde liv. Men det er slet ikke sikkert, at det roste tiltag får antallet af dræbte og kvæstede ned. Det siger seniorforsker Gitte Carstensen fra Danmarks Transportforskning: »Det er meget svært at sige, om der kommer en varig sikkerhedsmæssig effekt af klippekortet ud fra den internationale forskning, der er på området. Resultaterne er ikke entydige, og man kan ikke overføre dem direkte til danske forhold«. Lignende ordninger Gitte Carstensen sad med i den arbejdsgruppe, der forberedte loven for to år siden. Rigspolitiet, Færdselsstyrelsen, FDM og flere andre deltog i gruppen, der skrev en rapport, som indgår i regeringens lovforslag. Gitte Carstensen undersøgte andre landes erfaringer med ordninger, der ligner den danske. Hendes konklusion om den usikre effekt er med i lovforslaget. Tal fra Rigspolitiet viser, at knap 1.200 bilister har fået et klip fra 1. til 11. september. Det er cirka halvt så mange som ventet. Samtidig melder flere politikredse, at færre kører for hurtigt - i Ringkøbing Amt er farten på to strækninger faldet med fire-fem km/t oplyser Vibeke Kanstrup, civilingeniør i amtet. Massiv omtale Det hænger sandsynligvis sammen med den store omtale af klippekørekortet i medierne, siger Gitte Carstensen. »Man ser en effekt umiddelbart efter, at man indfører klippekortsordninger, fordi folk er ekstra opmærksomme og tror, at risikoen for at blive opdaget også er meget stor. Nu er der meget diskussion af klippekortet, og i sådan en periode spiller det en rolle for, hvordan folk opfører sig. Men hvis bilisterne ikke oplever en øget risiko for at blive opdaget efter et par år, er det ikke sikkert, at klippekortet betyder så meget for trafiksikkerheden«, siger hun. Men Mogens Wilbert, chefpolitiinspektør i Rigspolitiets Færdselsafdeling, oplyser, at politiet ikke har udsigt til øgede ressourcer de kommende år. Alligevel er han overbevist om, at klippekørekortet får en god effekt på trafiksikkerheden på længere sigt: »Det beror på den voldsomme interesse, der har været fra borgernes side, på den markante effekt det har haft her indledningsvis samt på mine samtaler med kolleger i udlandet«, siger han. Tre klip og en chance Forskningen peger på, at der kan være en effekt for dem, der allerede har fået et klip. Men heller ikke her er resultaterne entydige. I andre lande mister man kørekortet ubetinget, når klippene er brugt op. Herhjemme er frakendelsen betinget efter tre klip på tre år. »Så har du en chance til«, siger Gitte Carstensen. Norge indførte et klippekørekort 1. januar i år og har endnu ingen håndfaste beviser for, at de strammere regler redder liv. Eksperterne deler sig i to lejre. Den ene mener, at de skærpede regler vil skræmme folk til at køre pænt. Den anden mener, at risikoen, for at politiet opdager trafiksyndere, er så lille, at klippekortet ikke vil redde liv på længere sigt. Rune Elvik, forskningsleder på Transportøkonomisk Institutt i Oslo, siger: »Jeg hælder til den forklaring, at der er for lidt kontrol på vejene, til at klippekørekortet får en effekt. Kun ti procent af alle kørekortindehavere får årligt en bøde, men halvdelen af trafikken foregår i en hastighed over fartgrænsen«. Hver tiende får bøde Nogenlunde samme tal gælder i Danmark. De danske fotovogne kontrollerer i gennemsnit hver bil en gang om året. Hver tiende får en bøde. Det svarer til, at en bilist får en fotobøde hvert tiende år. »Man kan øge sandsynligheden for, at klippekørekortet får en effekt ved at øge overvågningen af bilisterne«, siger Gitte Carstensen fra Danmarks Transportforskning. Det var ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen, der er i udlandet.