Rektorer kræver hurtig ændring af gymnasiereform

Allerede inden tusinder af gymnasieelever i dag tager hul på den ny gymnasiereform, er landets rektorer klar med krav om, at den skal ændres i en fart. Reformen giver for mange studieretninger, gymnasierne drukner i administrativt bøvl, og eleverne bliver skuffede, når de ikke får deres ønsker opfyldt. Projektarbejde fylder for meget det første halve år. Og lærerne får for lidt efteruddannelse. Sådan lyder kritikken fra 60 procent af rektorerne i en rundspørge, Politiken har lavet. 76 af landets 148 rektorer har svaret. 'Usædvanlig hurtig kritik' Formanden for Rektorforeningen, Peter Kuhlman, understreger, at det er højst usædvanligt, at man kræver ændringer allerede nu. »Man plejer at sige, lad os nu køre en årgang og se, men her kan vi allerede se fra starten, at der er altså nogle ting, som måske ser meget godt ud på et skrivebord i et undervisningsministerium. Men ude i virkeligheden fungerer det ikke«, siger Peter Kuhlman. Støtte til grundidéen Næsten alle rektorer støtter grundideen med reformen, men hele sommeren har lærere og rektorer bakset med at få et stort antal studieretninger til at gå op. Og udsigten til, at alle elever skal vælge om igen i løbet af et halvt år, giver store panderynker. 67 procent af rektorerne ønsker derfor færre studieretninger. Indstilling på vej til minister Undervisningsminister Bertel Haarder (V) holdt tirsdag møde med den følgegruppe, som han har sat til at overvåge fagligheden. Han forventer en indstilling fra gruppen i løbet af 14 dage om at begrænse antallet af studieretninger - enten ved lov eller frivillig aftale. »Jeg vil lytte til rektorerne, og hvis de insisterer på en lovændring nu, så vil jeg være åben over for det«, siger Bertel Haarder. Elever indstillet på forandringer Da reformen blev vedtaget for to år siden, var både rektorer, lærere og elever begejstrede. Men nu er gymnasieeleverne indstillet på ændringer. »Det er jo en politikerreform. Politikerne har tænkt en masse gode og dårlige ideer, men det er jo ikke afprøvet ude i virkeligheden, og der har ikke været inddragelse af brugerne - elever, lærere og rektorer. Og med så store omvæltninger må man forvente, at det giver problemer«, siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Uffe Lembo. Lærere maner til besindelse Formanden for Gymnasielærerne, Gorm Leschly, maner til besindelse. »Reformen er jo ikke grebet ud af den blå luft, men bygger på et langt udviklingsprogram og grundige drøftelser. Men det er da mærkeligt, hvis ikke man skulle ændre noget«, siger Gorm Leschly.