Hver femte dansker er hægtet af forbrugsfesten

Op mod 900.000 pensionister og ledige eller hver femte dansker over 15 år må kigge langt efter den meget omtalte forbrugsfest. Det skyldes, at reguleringen af blandt andet folkepension og dagpenge halter langt efter den almindelige lønudvikling. Alene i løbet af de seneste 10 år er efterslæbet i følge den seneste vismandsrapport på 17 pct. Efterslæb der kan mærkes Den stadigt voksende forskel på løn og overførselsindkomster er med til at øge uligheden i samfundet, mener den økonomiske vismand og lektor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet Jørgen Birk Mortensen. »Der er tale om en bevidst politik, som skal gøre det mere attraktivt at få et job. Men det er klart, at det er med til at ændre fordelingen i samfundet. Et efterslæb på 17 pct. er noget, der kan mærkes. Det er oplagt«, siger Jørgen Birk Mortensen. Folkepensionister bliver ramt Når reguleringen af overførselsindkomsterne ikke følger med lønningerne, rammer det især de cirka 430.000 folkepensionister, som ikke har supplerende pensionsopsparing og de 440.000 ledige på dagpenge, kontanthjælp eller aktivering. I dag er den maksimale dagpengesats på godt 14.000 kr. om måneden. Hvis reguleringen havde fulgt lønudviklingen, skulle satsen i stedet have nærmet sig 17.000 kr. Også professor, cand. scient.pol. Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, peger på, at denne udvikling har ført til større uligheder i samfundet. »Nu giver tallene efter min mening et noget overdrevent billede. Men det er korrekt, at overførselsmodtagerne systematisk sakker ca. en halv procent bagud år for år. Det betyder utroligt meget for uligheden, når man ser på den disponible indkomst, fordi vi taler om den nederste del af skalaen«. S: »absolut ikke acceptabelt« Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt kalder det »absolut ikke acceptabelt«, at uligheden vokser. Alligevel vil partiet ikke regulere overførselsindkomsterne med den fulde lønudvikling. »Men vi vil sikre, at man ikke får en ringere regulering end den, der er i dag. Det er minimum. Vi synes, det er glimrende, at det går nogle mennesker godt, og at de har råd til ferier og bor i deres eget hus og er glade for det. Men det er vigtigt for samfundet, at alle får muligheder. Og det er derfor, vi siger, at skattestoppet må og skal kombineres med et takststop også - på busbilletter, institutionspriser osv. - for det er noget, der gavner alle«.