Hundredvis af danskere er de seneste dage blevet forsøgt narret af et tilsyneladende amerikansk fupnummer. Ofrene bliver ringet op og får at vide, at de har vundet en rejse til Florida eller Bahamas. Det eneste, de skal gøre for at indkassere gevinsten, er at oplyse navn, adresse og betalingskortnummer samt i visse tilfælde cpr-nummer. 'Samarbejde' med Danske Bank Men de - heldigvis få - mennesker, der har gjort det, har fået lettet deres bankkonti for mellem 3.000 og 6.000 kroner. I visse tilfælde har svindlerne oplyst, at de samarbejder med Danske Bank. Således havde banken i eftermiddag fået henvendelser fra 200-300 kunder, der havde været udsat for svindelnummeret, oplyser Lene Nording-Grooss fra Danske Banks presseafdeling. Ingen beskyttelse Banken advarer på det kraftigste folk mod at opgive betalingskortnummer eller cpr-nummer til ukendte, og man kommer som hovedregel selv til at hæfte for de penge, der bliver trukket på kortet. Onsdag aften var det numre på Sydsjælland, telefonsvindlerne ringede til. I løbet af torsdagen var det telefonabonnenter i Greveområdet, på Djursland og i Odense, som blev forsøgt franarret penge, og i dag bredte svindelen sig så til Nordsjælland og det sydlige Jylland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























