Amerikansk firma søger patent på jødiske gener

Genetisk diskrimination. Sådan betegner flere europæiske lægelige selskaber og forskningsinstitutter et amerikansk biotekfirmas forsøg på at opnå europæisk patent på diagnostik af anlæg for en særlig type brystkræft, der er meget hyppig blandt kvindelige ashkenaziske jøder. 'Ren diskrimination »Det er forkert, at et amerikansk firma skal bestemme, om man kan få noget at vide om sine egne gener. Patent på gener er fundamentalt set urimeligt og udtryk for en monopolisering af adgangen til vores arvemasse, som er meget uheldig. Og når patentet ydermere indsnævres til at gælde en særlig gruppe af mennesker, er der efter vores opfattelse tale om ren diskrimination«, siger professor Torben A. Kruse, leder af afdelingen for klinisk biokemi og genetik på Odense Universitetshospital. Ifølge Torben Kruse vil en eventuel accept af ansøgningen fra firmaet Myriad Genetics til det europæiske patentkontor EPO betyde en indskrænkning af de jødiske kvinders muligheder for at lade sig teste for en særlig forandring på brystkræftgenet BRCA2. Det forandrede eller muterede gen er meget hyppigt hos de ashkenaziske jødiske kvinder, hvor det ses hos 1 ud af 100. Denne mutation betyder op til 80 procents risiko for at få brystkræft. Firmaets afgørelse »Hvis en ashkenazisk jødisk kvinde har observeret brystkræft i familien og ønsker at lade sig teste, er det altså Myriad Genetics, der skal bestemme, om det kan lade sig gøre. Hun kan ikke bare regne med at få det gjort hvor som helst«, pointerer Torben Kruse. EPO skal 29. juni vurdere patentansøgningen, der er den seneste i en stribe tilsvarende ansøgninger fra Myriad Genetics - alle rettet mod diagnostik af mutationer på brystkræftgenerne BRCA1 og BRCA2. Hver gang har en række lægelige og videnskabsetiske selskaber i Europa gjort indsigelse mod patenterne, som derfor endnu ikke er på plads i Europa. I USA har firmaet for længst udtaget såkaldt brede patenter på diagnostikken. Patenter, der altså også omfatter de store grupper af ashkenaziske jødiske kvinder i USA. »Myriad Genetics har haft problemer med at komme igennem med brede patentansøgninger i Europa. Det er formentlig derfor, de har indsnævret patentet til kun at omfatte denne gruppe kvinder«, siger Torben Kruse. Vrede forskere Formanden for Det Mosaiske Troessamfund, Stefan Isaak, kender ikke patentsagen, som de europæiske forskere netop har præsenteret for offentligheden, og vil derfor ikke kommentere sagens etiske aspekter. Men de ashkenaziske kvinder er der mange af her i landet, siger han. »Jeg kender ikke det præcise tal, men langt de fleste af de 2.500 jøder, der er tilknyttet Det Mosaiske Troessamfund, er ashkenaziske. Det drejer sig nok om mindst 90 procent«, siger Stefan Isaak. De europæiske forskere er faret i flint over den nye patentansøgning og vender sig skarpt mod patenter, der har »særlige racemæssige, etniske eller familiære referencer«. »Dette er genetisk diskrimination, eftersom konsekvensen af denne praksis vil være, at nogle personer og patienter på fuldt lovlig vis vil kunne nægtes kliniske diagnostiske ydelser baseret på deres tilhørsforhold til en specifik genetisk arv«, siger professor Andres Metspalu fra biocentret ved universitetet i Tartu, Estland. Genetisk testning I de senere år er genetisk testning, ikke mindst for anlæg for brystkræft, blevet stadig mere almindeligt. Der testes på de danske sygehuse for cirka 100 arvelige sygdomme, og i 2004 blev 25.000 danskere gentestet. Generne BRCA1 og BRCA2 tegner sig for cirka 5 procent af de årlige 4.000 tilfælde af brystkræft i Danmark.