EU har besluttet at give 35 millioner kroner til et internationalt projekt, som skal være med til at beskytte den sårbare natur i Østersøen. Danmark har været initiativtager til det marine projekt "Balance", der skal skaffe viden om de særlige naturværdier i Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Området udgør et særligt og følsomt økosystem, som kræver ekstraordinær bevågenhed. Eksempelvis er Kattegat hjemsted for de såkaldte boblerev, som ikke findes andre steder i Europa, fremhæver Miljøministeriet. Naturprojektet har særligt fokus på fire områder, nemlig det nordlige Kattegat og Skagerrak, Bornholmerdybet, Ålandsøerne samt Riga Bugten. Idéen er at sammenholde fysiske og biologiske data fra sektorer, der normalt ikke samarbejder. Det vil give bedre rammer for samarbejde mellem for eksempel fiskeri, marine råstoffer, kulturarv og energi.
EU støtter naturprojekt i Østersøen med 35 mio. kroner
Lyt til artiklen