Sabbatår kan forkorte studietiden

Det kan godt være, at de studerende på biologi, geografi og geologi på Københavns Universitet starter senere på studierne end deres forgængere i 1980'erne og 1990'erne. Til gengæld er de næsten to år hurtigere end de forrige studiegenerationer til at erhverve sig kandidatbeviset, viser en ny undersøgelse. Sabbat er andet end fjumreår En væsentlig del af forklaringen på det hurtigere studietempo er ifølge prodekan for det naturvidenskabelige fakultet Bent Vismann de sabbatår, som regeringen har erklæret for uønskede. »Sabbatår er ikke bare ensbetydende med en fjumretid. Årene betyder også, at de studerende bliver ældre og mere bevidste om, hvad de læser. De ved, hvad de vil, og derfor klarer de deres studier hurtigere«, siger Bent Vismann. Han henviser til en tidligere undersøgelse, der peger på, at studerende med to års sabbat i bagagen klarer sig bedre på studiet end studerende, som kun har været væk fra bøgerne i et år. Derfor har prodekanen også svært ved at se, at universiteterne kan få alderen på de studerende yderligere ned - uden at det betyder større frafald og flere studieskift. Minister afviser Den forklaring skurrer imidlertid i ørerne på videnskabsminister Helge Sander. Sammen med undervisningsministeren og statsministeren har han kaldt til kamp mod sabbatår og studerende, der ikke tager den direkte vej fra gymnasiet til universitetet. »Jeg forholder mig udelukkende til det generelle billede, og her er Danmark altså stadig det land i Europa, som har den højeste kandidatalder på 30 år. Vi mister milliarder, fordi de studerende kommer så sent i gang med studierne og så sent ud på arbejdsmarkedet«, siger Helge Sander. Han understreger, at et enkelt sabbatår mellem gymnasiet og universitetet godt kan gå an. Derefter er det straks i gang med bøgerne, lyder det fra ministeren. I øjeblikket er det dog langt de færreste studerende, der vælger ministerens model. Syv ud af ti studerende vælger nemlig at tage et eller flere år ud af kalenderen, før de går i gang med et universitetsstudium. Det betyder, at de i gennemsnit er 23 år, når de for første gang tropper op i auditoriet. Og 30 når de forlader den. Til sammenligning er de færdiguddannede kandidater i Holland 25,5 år.