Tosprogede elever samlet på få privatskoler

Det er en myte, at de private skoler tager et forholdsmæssigt stort slæb med at integrere tosprogede. Sandheden er, at elever med anden etnisk baggrund koncentrerer sig på nogle få muslimske friskoler og internationale skoler for diplomaters og andre velstilledes børn. Både Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening afviste forleden en påstand om, at landets cirka 480 private skoler ikke bidrager til at løse de faglige og sociale problemer, som knytter sig til tosprogede elever. Det skete, efter at Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København, Ritt Bjerregaard, foreslog at skære i de private skolers offentlige tilskud, hvis de ikke gør noget mere for at integrere indvandrerbørn. Hertil sagde landsformand for Dansk Friskoleforening Ebbe Lilliendal Jørgensen: »Friskolernes andel af tosprogede elever er højere end folkeskolens - den er på omkring 12-13 procent, så vi tager opgaven ganske alvorligt«. Samlet på få skoler Men en nærmere granskning af tallene viser, at det store flertal af de private skoler kun har ganske få tosprogede elever. Ifølge en undersøgelse i fjor fra konsulentvirksomheden Rambøll Management havde 67 procent af privatskolerne under 10 procent tosprogede - typisk færre end fem elever. Til sammenligning tog de etniske og internationale skoler 67 procent af de tosprogede, selv om de i alt kun udgør 15 procent af alle privatskoler. Ebbe Lilliendal Jørgensen erkender, at indvandrerbørn er samlet på forholdsvis få privatskoler. God uddannelse Men friskoleforeningens formand ser det ikke som noget problem: »Mange etniske friskoler gør et stort stykke arbejde, og eleverne klarer sig fagligt meget bedre end på tilsvarende folkeskoler. Vores skoler bidrager derfor i høj grad til integrationen ved at give eleverne en god uddannelse. Samtidig skal man huske på, at billedet inden for de private skoler ikke adskiller sig det mindste fra folkeskolerne. Her har nogle få skoler næsten også kun tosprogede, mens de øvrige har få«, sige Ebbe Lilliendal Jørgensen. Ifølge flere af de 'sorte' folkeskoler på Nørrebro i København har privatskolerne den fordel, at de kan sige nej til elever og smide dem ud, hvis de ikke passer ind. »Vi har en pligt til at tilbyde elever en plads og et pædagogisk alternativ, hvis de ikke fungerer på skolen«, siger Klaus Mygind, der er folkeskoleleder ved Hellig Kors Skole med knap 85 procent tosprogede. »Jeg så gerne, at privatskolerne påtager sig et større socialt ansvar ved at tiltrække flere tosprogede. I dag fungerer de lidt som et privathospital, der får udliciteret en hel sygehusopgave, men som siger nej til besværlige patientgrupper«, siger Klaus Mygind. 'Diskutér med os' På privatskolen Ingrid Jespersen på Østerbro erklærer skolebestyrelsesformand Lars Thykier sig parat til at drøfte sagen med Københavns Kommune: »Men problemet er, at vi ikke får nogen henvendelser fra forældre til tosprogede elever, som ønsker at lade deres børn gå på skolen. Det er vi åbne over for, hvis forældrene i øvrigt vil indgå i et samarbejde og betale for pladsen. I stedet for at foreslå økonomiske sanktioner mod privatskolerne kunne man begynde med at diskutere det med os«, siger Lars Thykier. Foreløbig behøver de private skoler ikke at frygte for fremtiden, for Ritt Bjerregaards kontroversielle forslag har ikke flertal i Folketinget. Både de borgerlige partier og de radikale vender sig mod den socialdemokratiske tanke, som partiets nye uddannelsesordfører, Christine Antorini, ikke desto mindre har tænkt sig at forfølge i Folketinget.