Mangel på soldater kan sende civilt ansatte i trøjen

Udskift kedeldragten med en kampuniform. Og topnøglen med et gevær. Det vil forsvarets civilt ansatte mekanikere i højere grad end før blive bedt om. Og andre ansatte i civile stillinger i forsvaret kan også ende på patruljering i kampuniform i udlandet. Den eneste forudsætning er, at de har en militær uddannelse. Efter genoptræning vil de så kunne sendes på militær mission i Irak eller Afghanistan. Stor mangel på soldater Manglen på fastansatte soldater er nemlig så stor, at forsvarsledelsen og de ansattes fagforeninger er blevet enige om foreløbig at ophæve de normale faggrænser mellem civile og militære stillinger. I øjeblikket er i alt 1.247 stillinger som konstabler eller befalingsmand ikke besat, fordi der er en usædvanlig stor afgang af nuværende ansatte i forsvaret. Samtidig indebærer Folketingets forsvarsforlig fra sidste år, at militæret skal omstilles til en mere professionel hær, som hurtigt kan sendes ud til brændpunkter rundt omkring i verden. Flere sendes ud Derfor skal der konstant være kapacitet til at sende 2.000 soldater ud i internationale missioner mod de nuværende omkring 1.000. Og ved spidsbelastninger skal militæret i en kort periode være i stand til at udstationere op mod 5.000 soldater i udlandet. Og det kræver 3.000 nye faste stillinger, som allerede er indeholdt i forsvarsforliget. Dertil kommer de stillinger, som i øjeblikket ikke er besat. Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Nielsen, mener, at forsvaret kan ende i en situation, hvor der for alvor er problemer med at skaffe nok soldater til missionerne. »Så vi vil i højere grad gå ud og se på, om der er nogen af vores civilt ansatte mekanikere, som vi kan gøre til soldater igen og sende dem ud i uniform«, siger Flemming Nielsen. Uddannelse nødvendig Han understreger, at der vil blive en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. »Nogle militære stillinger er jo så operative, at de ikke bare kan besættes med en civil ansat, som kun har fået en kort militær grunduddannelse. Så bliver han jo slået ihjel. Hvis vi skal sende folk ud i internationale missioner, skal de have den fornødne militære uddannelse. På det punkt vil vi ikke gå på kompromis«, siger Flemming Nielsen. To brigader Desuden er fagforeningerne og forsvarsledelsen blevet enige om at definere en række job som såkaldte »krydsstillinger«. »Det er for eksempel en civil stilling, som i fremtiden skal omdannes til en militær stilling, fordi der skal være flere operationelle job i forsvaret«, siger Flemming Nielsen. Forsvarsforliget betyder, at der fremover er to brigader. Den første brigade med omkring 4.300 overvejende fastansatte soldater, og den anden brigade med omkring 2.100 hovedsageligt værnepligtige, som får en kortere værnepligt, men derefter kan tegne kontrakt på at stå til rådighed for internationale operationer. Værnepligtige nok? I militæret har der været stor bekymring for, om der ville være nok værnepligtige, som ville tegne kontrakter. Men erfaringerne med det første hold med den nye korte værnepligt på fire måneder har været overraskende gode. Selv satser forsvaret på at rekruttere omkring 20 procent af et hold værnepligtige til en længere militær uddannelse med henblik på internationale opgaver. Men hele 29 procent af det først hold var interesseret i at tegne en kontrakt.