Øresundsbroen vil ikke betale ekstra sikkerhed

I kølvandet på påsejlingen af Storebæltsbroen har kravet om øget sikkerhed i farvandene omkring de store danske broer rejst sig. De svenske søfartsmyndigheder ønsker en intensiveret elektronisk overvågning af hele Øresund, som hvert år gennemsejles af 40.000 fartøjer. 'Ikke højt på listen' Øresundsbrokonsortiet er imidlertid ikke indstillet på at være med til at betale for ekstra sikkerhed i form af for eksempel et radarbaseret VTS-overvågningssystem. »I vores sikkerhedsvurdering ligger VTS-overvågning ikke højt på listen. Vi har drøftet sikkerheden omkring broen med søfartsmyndighederne i slutningen af 2004, men har ikke været i kontakt med hverken de danske eller svenske myndigheder siden ulykken på Storebælt«,siger administrerende direktør Sven Landelius fra Øresundsbrokonsortiet. Droppet for fem år siden Broen over Storebælt er udstyret med overvågningssystemet VTS, der betales af Sund & Bælt. Anlægget er bemandet døgnet rundt, men svigtede alligevel, da 'Karen Danielsen' sidste torsdag stødte ind i lavbroen. I byggeperioden var Øresundsbroen udstyret med VTS-overvågning, men den blev droppet, da broen stod færdig for fem år siden. Men trods nej'et til økonomisk støtte til et VTS-system for Øresund, så arbejder de danske og svenske myndigheder tæt sammen for at øge sikkerheden på hele Øresund. Gennem nogle måneder har de to landes søfartsmyndigheder været i dialog, og i næste uge mødes embedsmænd fra de implicerede ministerier for at diskutere, hvordan man kan hæve sikkerheden i Øresund. Lille risiko Sandsynligheden for en påsejling af broen over Øresund vurderes som meget beskeden. Ni ud af ti skibe sejler gennem Drogden-renden tæt på Amager, hvor Øresundsforbindelsen lagt i tunnel, som selvsagt ikke kan påsejles. »Det kan naturligvis ske, at et skib sejler ind i broen, men et VTS-system vil også have sine begrænsninger. Der er naturligvis den menneskelige faktor, men det er også vanskeligt at identificere fartøjer på afveje og komme i kontakt med dem. Det kræver, at de har en transponder (et GPS-anlæg, red.), som gør det muligt at lokalisere skibet«, siger Sven Landelius. Relativt dyrt Et VTS-system er relativt dyrt, fordi det skal døgnbemandes. Der skal fem medarbejdere til at sørge for bemanding døgnet rundt. På Storebælt er der tre medarbejdere på vagt ad gangen, og derudover skal der konstant være en inspektionsbåd på havet, som kan sejle ud til de fartøjer, som VTS-overvågningen opdager. De kan med blink og horn forsøge at komme i kontakt de vildfarne skibe. Storebæltsbroen var blot lukket i fem timer i forbindelse med påsejlingen. Og den kan repareres, samtidig med at der er trafik på broen.