Plejefamilier føler sig ladt i stikken

Navnet på byskiltet kan få afgørende betydning for lille Peter, hvis han skal anbringes i familiepleje. Der er nemlig stor forskel på, hvordan kommunerne godkender og uddanner plejefamilier. Det skyldes, at der ikke foreligger overordnede retningslinjer for, hvad plejeforældre skal kunne for at få et barn i pleje. Resultatet er store regionale forskelle på, hvad der kræves af plejeforældre, og hvordan de bliver udrustet. Forskel på kommuner Det erfarer Jens Vegge Bjørck fra Plejefamiliernes Landsorganisation, når han taler med sine medlemmer. Han oplever, at mange plejeforældre føler sig ladt i stikken: »Nogle kommuner er gode til at finde de rigtige familier til plejebørnene og sørge for, at plejeforældrene får en god uddannelse, og at der kommer tilsyn og opfølgning. Men i andre kommuner tager man et enkelt møde med forældrene og kører ud og anbringer barnet. Og så må de nybagte plejeforældre klare resten selv, uden at vide hvad de har sagt ja til«. Han mener, at kommunerne i mange tilfælde vælger den billigste løsning, og det går ud over både det anbragte barn og familien. »Hvis kommunen ikke vil betale, hvad det koster at få en plejefamilie, som er rustet til at klare et meget vanskeligt barn - risikerer det at havne hos plejeforældre, som slet ikke kan håndtere barnets problemer«, siger Jens Vegge Bjørck. Skrabede budgetter Det nikker Jannik Sølyst Jørgensen, souschef for Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde, CAFA, i Roskilde, genkendende til. Han mener, at forskelligheden blandt andet skyldes kommunernes skrabede budgetter. Små kommuners budgetter kan ikke hamle op med større kommuners - hvilket ifølge Jannik Sølyst Jørgensen går ud over uddannelse til plejeforældre. I den kommende anbringelsesreform anbefaler Socialministeriet, at kommunerne skeler til et uddannelsesprojekt for plejeforældre, som ministeriet har støttet i snart tre år. RUGO-projektet kører på forsøgsbasis i Odense, Hundested og Aabenraa Kommune. Erfaringerne skal ende i et koncept, som sikrer ensartet rekruttering og uddannelse af plejeforældre. Ingrid Strøm, chef for projektet, ved, hvor stor forskel det gør at forberede plejeforældrene grundigt. Skrøbelig familier Ifølge Ingrid Strøm er tilbagemeldingerne fra plejeforældrene, der har taget uddannelsen, yderst positive. Hun er ikke i tvivl om succeskriteriet: »Plejeforældrene kan først godkendes efter uddannelsesforløbet. På den måde er forældrene selv med til at bedømme, om de kan klare at blive plejefamilie. En del trækker sig, fordi de kan se, at de som familie er for skrøbelige«. Et uddannelsesforløb, hvor forældrene forberedes, inden de godkendes, burde være et krav fra centralt hold, mener Anny Hauch, som er souschef i Familieplejen Danmarks afdeling i Vejle og Ribe Amter og står for uddannelse af plejeforældre. »Det ville sikre, at alle plejeforældre vidste, hvad de gik ind til - ligegyldigt hvor i landet de bor«, siger hun. Kommunernes Landsforening mener dog ikke, at der skal ændres på kommunernes ansvar for uddannelsen af plejeforældre. »Det er kommunerne, som har den største erfaring med plejefamilierne, og derfor er vi ganske trygge ved, at det er dem, der vælger blandt udbyderne af uddannelserne. Der skal ikke fra centralt hold dikteres, hvilke detaljer uddannelsen skal indeholde«, siger konsulent i børne- og kulturkontoret i Kommunernes Landsforening Jacob Ørum.